Fisk

Her er nogle af de fisk, som man kan fange i de mange småvandhuller i Allerød.
Karusse (Carassius carassius)

Karussen er en flot fisk, som er meget almindelig i smådamme og søer overalt i Danmark. Det er en karpefisk og den er beslægtet med guldfisken.
Karussen er helt utroligt hårdfør. Hvis dens dam tørrer ud, kan den ligge begravet i mudderet, til der kommer vand igen. Den kan klare sig helt uden ilt i op til 140 dage. Under disse forhold nedbryder den fedt til alkohol, som den ophober i leveren og siden udskiller i afføringen. Måske kan man blive beruset af at spise mudder-karusser?
Karussen overfor er dog mere farvestrålende end de fleste. Nedenfor ses en mere almindelig karusse i vandet, samt dens flotte store skæl i forstørrelse.

I nye vandhuller vil der altid efter en tid dukke karusser op, for vandfugle kan sprede fiskeæg, der sidder mellem deres fjer.
I vandhullet ved Vestre Hus var der i 2013 virkelig mange karusser, og det var jeg ked af, for de æder paddeyngel. Derfor satte jeg ruser og fangede 2-300 karusser i foråret 2014. De største var på lige omkring 1 kg, og der var mange halvstore fisk.
Her ses en rusefuld karusser. De mange fisk blev aflivet i min fiskeguillotine.
     
  Karusser smager faktisk udmærket. I gamle dage havde man karussedamme ved enhver herregår, og fisken blev regnet for en delikatesse.
Jeg kunne dog umuligt spise alle de karusser, som jeg fangede, men her hjalp ræven til - se her.
 
     
I næringsrige smådamme med mange planter kan der komme helt utroligt store bestande af meget små karusser. Dem kalder man for "tusindbrødre".
Til venstre er det æg (rogn). Fisk har ofte en utrolig evne til hurtigt at blive mange, hvis der er næring nok.
Inden i karusserne kan man finde sjove ting.
Nedenfor er det karussens svømmeblære. De fleste fisk har sådan en. Det er en lukket blære, men fisken kan udskille luft i den og opsuge luft fra den. På den måde kan fisken holde samme vægtfylde som vandet, så den ikke skal anstrenge sig for at holde sin position.
Fiskenes svømmeblære svarer til vores lunge, selv om den bruges til noget helt andet. Primitive fisk havde en lunge og kunne ånde ilt fra luften.
Fisk ånder med gæller i dag. Fiskens blod løber ud i gællebladene, hvor huden er ganske tynd, så ilt fra vandet kan strømme over i blodet, hvor ilten bindes til det røde farvestøf: hæmoglobin. Karussens øje. Et typisk hvirveldyrøje med iris, linse og nethinde - som vores øje. Går vi langt nok tilbage, var vores forfædre fisk.
Gedde (Esox lucius)
Gedden er en rovfisk og vores største ferskvandsfisk. Man har fanget gedder på over 20 kg, men de er ekstremt sjældne. De største gedder er hunner.
Gedden jager ved at stå helt stille i vandet, og så pludselig gøre et lynhurtigt udfald mod sit bytte. Byttet kan være næsten lige så stort som den selv.
Hele geddens mund er fuld af meget spidse, bagudrettede tænder.
I 2013 udsatte jeg et par gedder i vandhullet ved Vestre Hus, i håbet om at de kunne tage nogle af de mange karusser.
Suder (Tinca tinca)
     
  Suderen findes også gerne i moser og småvande. Den har meget små skæl og et tykt slimlag. Den lever af smådyr og planter.  
     
Ål (Anguila europaea)
Ålen er en fisk med en fantastisk livscyklus, da den både starter og afslutter sit liv midt ude i atlanterhavet, men lever det meste af sit liv i små vandhuller. Den kan bevæge sig over land på fugtige nætter, og kan på den måde nå frem til ret isolerede småsøer.
Ålen er gået stærkt tilbage og er i dag udryddelsestruet. Den bør aldrig spises, uanset hvor godt den smager. Så fangede ål sættes nænsomt ud igen.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet