guldsmede

Guldsmede (Odonata)
Ægte guldsmede og vandnymfer.

Guldsmede er kraftfulde, vel-flyvende insekter, der lever af rov. De har ufuldstændig forvandling (intet puppestadium)Nymfen ligner dog ikke meget det voksne insekt, og den tilbringer sin tid i vandet. Vi har 51 arter i Danmark.
Guldsmedene opdeles i de Ægte guldsmede, som altid holder vingerne stift ud til siden, og de mindre vandnymfer, som klapper vingerne sammen over ryggen i hvile.

Guldsmeden herover er en Stor Brun Guldsmed (Aeshna grandis), som er en af vore største guldsmede. Dens vinger er tydeligt bruntonede. Guldsmedenes sammensatte øjne fylder det meste af hovedet. Øverst til højre i billedet ses et udsnit af et af øjnene.

Vandnymfernes øjne derimod sidder stærkt adskilt, nærmest som hos en hammerhaj.

Også vandnymfer starter deres liv i vandet, som vandnymfe-nymfer. "Nymfe" er betegnelsen for en unge af et insekt med ufuldstændig forvandling. Er forvandlingen fuldstændig - med et puppestadium - kaldes ungen en larve. Her ovenfor ses en vandnymfe-nymfe, der spiser en vandbænkebider.

Under vandhulsfiskeri vil man sædvanligvis fange mange guldsmedenymfer. De er ikke særligt kønne, men de gør ikke noget. Man kan sagtens tage dem op mellem fingrene.

Under guldsmedenymfens hoved kan man se den såkaldte maske. Det er et fangstredskab, som er udviklet fra nymfens underlæbe.

Masken kan strækkes ud og fange smådyr, der svømmer forbi. Derefter trækkes den tilbage, så dyret kan ædes.

Guldsmedenymfen er lurejæger. Den sidder stille og godt camoufleret og venter på at et bytte kommer forbi, hvorefter den lynhurtigt skyder masken frem og griber byttet med tangen.

Fra midt i maj til først i juli går guldsmedene på land og føder sig selv på ny. De grimme guldsmedenymfer klatrer op ad et strå og revner i ryggen - og ud kravler det skønneste væsen.

Ryggen er revnet, guldsmeden er på vej ud.

Det kan såmænd ske mellem fingrene på én!

Det hele tager højst en times tid, og kan let iagttages, især hvis man besøger mindre, solbeskinnede damme om morgenen i juni. - Selv om gulvsmede altså kun har en ufuldstændig forvandling - der er intet puppestadium - er forvandlingen imponerende. Den voksne guldsmed har også helt andre munddele end nymfen. Den fanger bytte i luften og munddelene er bidende.

Tager man guldsmedenymferne hjem for at forvandle dem, kan et nemt forvandlingsakvarium laves af to faunabokse, der sættes sammen med nogle hængsler af gaffatape. Nogen planter anbringes så de stikker op af vandet.

Den nyklækkede guldsmed er i starten ganske blød, og den bør ikke forstyrres. Den hærder og får farve på et par timer.

Klik på guldsmeden til venstre, hvis du vil se, hvordan man selv kan lave en guldsmed af perler og piberensere.

De tomme nymfehuder bliver siddende tilbage. Her er det huden fra en stor guldsmed, en mindre libel og en vandnymfe. På huden i midten kan man tydeligt se de hvide trachere, der sidder som hvide tråde. Tracheerne er guldsmedens åndedrætssystem, og under sidste nymfestadium har de åbnet sig, så nymfen kan bruge lufttryk til at komme ud af huden.

Herefter går de nu voksne guldsmede i gang med slægtens videreførelse. Han og hun danner et "Parringshjul", idet hannen holder fast om hunnens nakke, mens hun henter sæd fra hans sekundære parringsorgan i bagkroppens forende.

Til venstre er det Alm. kobbervandnymfe (Lestes sponsa) øverst og Hestesko-Vandnymfe (Coenagrion puella) i parringshjul. Hos vandnymferne fjerner hannen først den sæd, der måtte befinde sig i hunnens sædgemme (spermathec) fra tidligere parringer, for at sikre sig at blive far til ungerne. For at kunne udføre dette kunststykke har hannen udviklet specielle udvækster (horn) på penis.

Konkurrencen om hunnerne kan være hård. Til højre bliver et par Hestesko-vandnymfer i parringshjul generet af et par ledige hanner. Herunder er det et par af Rød vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula).

Hos de ægte guldsmede skubber hannen bare eventuel gammel sæd op i et hjørne ved hjælp af nogle oppustelige vedhæng på parringsorganet. Insektæg bliver først befrugtet under æglægningen, så det er den sæd, der ligger tættes på vagina, der bliver brugt.

Ofte bevarer hanguldsmeden sit greb om hunnens nakke, mens hun lægger æg i søer og damme - eller mellem planterne langs bredden. Parret flyver udmærket i tandem, og hannen forhindrer dermed andre hanner i at komme til.

Rød Hedelibel (Sympetrum vulgatum) i parringshjul og under æglægning.

Man kan dog også opleve guldsmedehunner som får lov til at udføre deres æglægningsdans alene.
Det er farligt arbejde. Grønne frøer springer gerne efter disse guldsmede.

	Denne vandnymfe er våd af morgendug. Som alle kan se, er det vandnymferne, der er alle féers moder ....
Kobbervandnymfe (Lestes sponsa)

Rød Vandnymfe Pyrrhosoma nymphula)

	Pragtvandnymferne er noget ganske særligt. De holder til ved strømmende vand, så de findes ikke i Ravnsholt Skov - disse er fotograferet ved Gudenåen.

	Ovenfor og til venstre er det han og hun af Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens). Nedenfor ses de samme vandnymfer i parringshjul.


Klik her, for at se forskellige arter guldsmede.