Herkulesmyre

I Ravnsholt Skov kan man også støde på myrer, der er en pæn del større end de Røde skovmyrer. Det er Herkulesmyrer (Camponotus herculeanus). Disse myrer laver deres boer inden i døde eller levende træer, og disse boer kan strække sig adskillige meter op i træet. Sortspætten holder meget af at æde disse myrer, som ikke tit ses uden for boet.

Til venstre ses to Herkulesmyre-arbejdere. Der er betydelig forskel på størrelsen, og især forskel på kæberne. De små myrer passer dronninger og afkom, mens de store myrer forsvarer tuen og fungerer som bygningsarbejdere. - Det er nemlig et job, der kræver gode kæber!

Når herkulesmyren flytter ind, forvandles den indre døde del af træstammen til et porøst gitterværk af gangsystemer. Her er det en ask, der er blevet omdannet til myretue.
Noget skidt at opleve, hvis de flytter ind i træværket i et hus.
Nedenfor til venstre ses sådan en storkæbet herkulesmyre, som står på vagt ved indgangen, og nedenfor til højre én, der modigt har angrebet undertegnedes pegefinger.

De færreste myrer kan stikke, men de kan bide og derefter sprøjte en myresyreholdig gift ind i såret. Giftapparatet er de sterile arbejderes omdannende kønsorganer. Herkulesmyrer nøjes som regel med at bide.
 

Myren her ovenfor er en ung dronning - en prinsesse - af herkulesmyre. Dronninger og hanner har vinger, og de flyver op og finder hinanden i luften. Parringen påbegyndes i luften, men så falder parret ned og fortsætter på jorden. Hanmyren dør kort efter parringen, mens dronningen brækker sine vinger af, hvorefter hun skal prøve at starte et nyt samfund.
Det er dog ofte næsten umuligt for en enkelt dronning at starte et nyt bo helt alene, så det hænder at flere dronninger slår sig sammen om opgaven. Det kan endda dreje sig om dronninger af forskellige arter. - Det ender dog med at en af dronningerne slår de andre ihjel, når det hele kører.

Dronning, der har knækket vingerne af.
     
  Herkulesmyrer overvintrer i blandede klumper inde i træstammerne. Her er der ikke bare arbejdere, larver og dronninger, men også vingede hunner og hanner.  
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til de andre årevingede.