Diverse småkravl på Vestre Hus

Kakerlakker

Kakerlakkerne er foderdyr. De store rolige Hvæsende Kakerlakker (Gromphadorina portentosa) til venstre er f.eks. gode til legen: "Den kakerlakken peger på". De hvæser, når de forskrækkes. Lyden laver de ved at trække kroppen sammen, så luften ryger ud af spiraklerne (åndedrætsåbningerne) langs kroppens siden. Den hvæsende lyd virker skræmmende, vi forbinder den med slanger, så mange ufarlige dyr bruger den, for ikke at blive ædt. Det er en slags adfærds-mimicry. 

Her ovenfor er det dødningehovedkakerlakken (Blaberus cranifer). Det er en kakerlak der yngler meget villigt, hvis den holdes varmt og fugtigt, og som jeg derfor har mængder af.

Kakerlakker skifter hud som alle andre insekter. Her er en helt nyklækket voksen kakerlak, endnu helt blød og hvid og med vinger, der endnu ikke er pustet op med luft. Den ligner en engel.

Man kan lege "den kakerlakken peger på" og det er også lidt sejt at stikke fingeren i spanden med kakerlakker.

Fårekyllinger er der normalt også masser af på centret, for de er glimrende føde for mange af dyrene. Fårekyllinger stridulerer ved at gnide vingerne mod hinanden, og det giver er høj metallisk piben, som jeg synes er hyggelig.

Vandrende pinde

Vandrende pinde findes ikke vildtlevende i tempererede egne, men mange arter er lette at holde i fangenskab. Denne herlige art (Peruphasma schultei) lever kun vildt i et meget lille område i det nordlige Peru. I fangenskab er den ganske tilfreds med at æde liguster. Den har fine røde signalvinger. Den er giftig at spise.

 

Til venstre laves fine nye peruvianske pinde, og nedenfor ses et vandrende blad. Sådanne har vi også.

Andre af centrets pinde er større og mere pindeagtige. Disse arter æder brombærblade. Alle vandrende pinde er fredelige bladædere.
Dette væsen er en knæler. Den er et rovdyr, som med sin fantastiske camouflage blot venter på at et bytte kommer inden for rækkevidde, hvorefter det gribes med forbenene og ædes levende.
Hunknælere har det med at æde deres mager under parringen, men da hannerne har en ekstra hjerne i bagkroppen, kan parringen fortsætte selv om hannen mister hovedet.
Endnu er knæler. Gedehamse gribes og ædes uden problemer.
Melorme

 
Kæmpemelorme bliver de kaldt. Det er larver af Zophobas-biller, som er store ildelugtende biller, som ingen dyr gider æde. Larverne er derimod meget lækre, og ædes med belbehag af de fleste krybdyr - og af høns.
Nedenfor laves nye melorme.

Et par kejserskorpioner er der også på Vestre Hus. De store sorte skorpioner ser vældig farlige ud, men det er de ikke. Det er små arter af skorpioner, der er farlige.
Skorpioner tilhører spindlernes store gruppe. Det vil sige, at de er beslægtede med edderkopperne, men de er ikke edderkopper.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til centrets dyr