Snog

KRYBDYR
Slanger og øgler

Snog og Hugorm

Snoge (Natrix natrix), som kendes på de to gule nakkepletter, er også almindelige i Ravnsholt Skov, og i modsætning til hugormene - som man bør lade i fred - kan man godt tage en snog op, når man finder den.

Men man skal være forberedt på lidt af hvert, når man fanger en snog. Denne snog nøjedes således ikke med at oversprøjte mig med ildelugtende analsekreter, den spilede også nakkehuden ud som en kobra og hvæsede ad mig.
Det hænder også, at snoge hugger ud, men normalt altid med lukket mund. Snogen er ugiftig og ganske ufarlig.

Det kan også hænde, at snogene spiller døde, når man tager dem op. Og det gør den på en særdeles livagtig måde .........

Formålet med denne adfærd er at få det angribende rovdyr til at miste interessen, da en del rovdyr undgå selvdøde dyr. Men snogen har selvfølgelig ingen anelse om, hvorfor den handler sådan.

1Kobra.jpg (25474 bytes)

Og under alle omstændigheder må man være forberedt på, at snogen rækker tunge...........
Slangers lugtesans er knyttet til tungen, og det er den sans dyret hovedsagelig bruger, når den skal undersøge sine omgivelser. Inde i munden føres tungens to spidser op i to revner i ganen, som fører ind i det jacobsonske organ, hvor duftstofferne sanses.
Ved at sammenligne duften på de to tungespidser, får slangen en præcis angivelse af, hvilken der lugter mest af bytte, og hvilken retning den derfor bør bevæge sig i, når den er på jagt.

Snogen spiser hovedsagelig frøer. Og den sluger dem levende, da den ikke råder over metoder til at slå frøerne ihjel. Alligevel går det normalt forbløffende hurtigt for snogen at sluge selv store frøer, der kæmper voldsomt imod. Frøerne kan ikke gøre sig fri af snogens spidse bagudrettede tænder.
Men frøerne dør normalt først, når de når ned i snogens mavesæk med dens kraftige fordøjelsesvæsker. Sluges flere frøer efter hinanden, kan nogle godt få lov til at tilbringe en tid i spiserøret, før der bliver plads til dem i maven.

Snogen til venstre har indtaget et stort måltid for nyligt. Mavesækken ligger langt tilbage, næsten midt på snogen, da slangens langstrakte enkelte lunge optager en del plads forrest i slangen.

Snogen nedenfor har fanget en stor tudse, som den er gået i gang med at sluge, På filmen her, kan man se snogen trække af sted med tudsen, som stritter voldsomt imod med begge bagben.

Midt på sommeren kan man finde afkastede snogehamme hvor slangerne færdes.
Hammene krænges af, så de ligger med indersiden udad.

I modsætning af hugormen har snogen glatte skæl og runde pupiller.

Snogene parrer sig omkring 1. maj. Hannerne kommer frem flere uger tidligere, men hunnerne, som er større, kommer først frem sidst i april, og bliver sædvanligvis parret med det samme. Ofte er der mange hanner om hver hun.
Selve parringen sker ved at hannen lægger sin krop langs hunnens krop og indfører den nærmeste penis i hendes kønsåbning. Han og hun hænger sammen et par timer.

Snogen er en fremragende svømmer, og den jager ofte sit bytte ved at svømme frem og tilbage mellem bredderne på mindre søer, hvor den overrasker frøerne, når de hopper i vandet.

Danske snoge er næsten alle sammen sorte, men enkelte er grå med mørke pletter, især som små.

I starten af oktober søger snogen mod tørre steder, hvor den kan lægge gå i dvale. Den kravler ned i musehuller eller under rødder og stengærder. Først vil den dog gerne nyde efterårets sidste solstråler - her i en rødgran.