 |
Bier |
 |
|
|
| I Danmark findes over 200 arter
af bier. De samler pollen ved hjælp af deres mere eller mindre kraftige hårvækst,
og de har giftbrod, men alle undtagen honningbien er enlige. Det
vil sige at hver hun kun passer sit eget afkom. |
 |
 |
 |
|
Ovenfor en lucernebi (Melitta leporina)
Disse småbier har deres reder i sandjord.
Til højre en bladskærerbi (Megachile
sp.) Disse bier klipper runde stykker af diverse blade,
som de bruger til at danne pølseformede celler i hule
stængler eller gamle larvegange i træ. I disse celler
fylder de pollen, hvorefter de lægger et æg i hver celle.
Deres larver lever af dette pollen.
Bierne samler pollen med hårene på bagkroppens underside. |
 |
|
|
Se
her, hvordan man kan bygge boer til vilde bier. |
|
 |
 |
|
Honningbi
(Apis
mellifera )
Honningbien er i Danmark et husdyr, der holdes fordi den samler
honning og bestøver blomster. Hvis ikke blomster bliver bestøvet,
kommer der nemlig ingen frugt.
Bisamfundene består af en enkelt
dronning og dennes døtre - de sterile arbejdere. Disse samfund er
fantastisk komplicerede, og bierne er i stand til at kommunikere
ganske nøjagtigt med hinanden. De kan endog tage ægte, demokratiske
beslutninger. Her vil det føre alt for vidt at forklare mere, men
man kan f.eks. se i bogen om
Dyrenes
Interessante sexliv. |
|
 |
|
 |
 |
| Honningbier bygger
lodrette tavler med sekskantede celler. I nogle af
cellerne lægger dronningen æg, og her fodres larverne
med honning og pollen. Andre celler fyldes med honning. |
 |
|
Her
til venstre ses honningbier ved
indgangen til et bistade. Det er en
varm dag, og bierne vifter med
vingerne for at skabe ventilation og
køle boet ned. |
|
|
|
|
|
|
|
Den lille sorte bi
ovenfor og til højre er en vejbi af slægten Halictus. Den
graver huller i grus. |
|
|
|
|
 |
Jordbier (Andrena sp.) graver huler i jorden.
ofte mange sammen på egnede steder, hvor jorden er sandet og
solbeskinnet. De ses mest i forsommeren.
I hullerne fyldes pollen og lægges æg. Larven lever af
pollenforrådet, hvorefter den forpupper sig. Den klækkes
først næste forår.
Hannerne klækker lidt før hunnerne og flyver så søgende hen
over udklækningsstederne, for straks at kaste sig over de
nye hunner, der kommer frem.
Ovenfor og til højre er det en Andrena clarkella. |
|
 |
 |
Denne meget iøjnefaldende orangegyldne jordbi
hedder Andrena fulva. Det er en nyindvandret
art, som første gang blev set på Fyn i 80erne.
Siden har den bredt sig til hele landet og er
meget almindelig i det tidlige forår. |
|
|
Dyret herunder
ligner utroligt meget en snyltehveps, men de årevingede er
mestre i bedrag. Der er nemlig i virkeligheden tale om en bi
- en hvepsebi (Nomada sp.)
Disse bier ses ofte flyve
rundt i lav højde over jorden. Her er de på jagt efter
huller fra enlige bier, i hvilke de lægger deres æg. Her
lever hvepsebiens larve så af den mad, der var beregnet til
jordbi-larven.
|
 |
|
|
|
|
|
