|
 |
Flagermus |
 |
|
|
Flagermus
er ikke vingede mus. De tilhører deres egen pattedyrorden, som er den
næststørste i verden. Gnavernes orden (som bl.a. mus og egern tilhører) er
den største.
Vi har 15 arter af flagermus her i landet. |
 |
|
Flagermusen herunder er en
Sydflagermus (Vespertilio
serotinus). Til venstre er det en dværgflagermus skudt med
blitz i mørket. |
 |
|
Der er masser af
flagermus i Ravnsholt Skov - bl.a. en koloni af dværgflagermus under
skovløberhusets tag - men man oplever dem mest som flaksende
skygger mod den mørke himmel. Flagermus er fredede dyr som behøver
beskyttelse, for de yngler meget langsomt (1-2 unger om året).
Når de yngler så langsomt, skyldes det, at de drægtige hunner bliver
for tunge til at flyve, hvis de skal bære flere unger i maven. Så er
fuglenes metode smartere. De kan lægge et æg af gangen og først
begynde at ruge, når kuldet er fuldt. Derfor kan de yngle meget
hurtigere.
Alle vore hjemlige flagermusearter
har små spidse tænder og lever af insekter. - Vi har
ingen vampyrer her. |
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
|
Flagermuseunger fødes blinde og hjælpeløse - og meget meget
små. Denne flagermuseunge er 10 dage gammel. |
|
|
|
  |
| Langøret flagermus (Plecotus
auritus) er en mellemstor flagermus med vanvittigt store
ører. Den jager ikke i det åbne, men mellem træernes løv,
hvor den kan stå stille i luften og plukke kravlende
insekter. Med denne jagtmetode går det ikke at råbe, som
de andre flagermus gør. Det vil nemlig sende en masse støj
tilbage, hvis man råber ind mellem træernes blade. Derfor
hvisker den langørede - og derfor har den enorme ører, så
den kan opfange ekkoet af sine egne lavmælte skrig. |
|
På Vestre Hus kan andelsbrugere låne en flagermusdetektor,
som "oversætter" skrigene til hørbar lyd.
Vi kan i øvrigt godt høre flagermusenes parringsskrig.
De høres mest om efteråret. |
|
|
|