Ekskrementer i skoven

Dyrespor

Fugleekskrementer i skoven

	Fugleklatter

	Den hvide del af fuglenes klatter er tis, det kommer fra nyrerne. Altså kvælstofholdigt affaldsstof fra nedbrydning af priteiner i cellerne. Når fugles urin ser så anderledes ud end pattedyrs, er det fordi fugle danner urinsyre i stedet for urinstof (som vi gør), og urinsyre er nærmest som tandpasta og danner et hvidt lag på klatterne. Man må tænke på, at fugle kun har ét hul. De har en såkaldt kloak. Så afføring og urin bliver blandet. - Og det er også det samme hul æggene kommer ud af.

Klatterne her er fra bunden af en forladt mejsekasse. Mejserne forurener ellers ikke deres rede på denne måde, for mens ungerne fodres, flyver forældrene bort med deres ekskrementer, som er omgivet af en hinde.
Men når forældrefuglene holder op med at fodre, for at få ungerne ud af reden, bliver ungerne selvfølgelig nødt til at klatte derinde.

Ringdue
Ringdueklatter er ejendommeligt spiralsnoede, og forekommer ofte i rigelige mængder om vinteren under dueflokkenes natlige opholdssteder.

Ofte er fugleklatter dog mere flydende. Denne er fra en solsort.

Gæs og svaner laver store bunker af pølseformede ekskremeneter på søbredden. Deres føde er ikke særlig proteinrig, så der er ikke meget hvidt i ekskrementerne. Den indeholder til gengæld mange ufordøjelige fibre, som kommer ud som ekskrementer.

Ovenfor. Rovfugle og ugler producerer store mængder urinsyre, fordi de lever af kød (proteiner indeholder nitrogen, og hos fugle er det nitrogenholdige affaldsstof den hvide, pastaagtige urinsyre). Det betyder af disse fugle nærmest skyder med hvide striber. - Den ufordøjelige del af føden gylpes op.


	Rugende fugle forlader kun nødigt deres æg, og det betyder at urin og afføring ophobes i fuglene. De kan derfor levere enorme klatter, når de endelig forlader reden. Til venstre er det en klat fra en skrukhøne.