galler

Galler

Galler er udposninger og deformiteter på planter, som fremkaldes af dyr eller svampe. Mange forskellige dyr har fundet ud af at beskytte sig på denne måde, både mider, fluer, myg, hvepse, bladlus, sommerfugle og biller kan optræde som galledannere.
Det voksne dyr lægger æg på eller i planten, hvorefter planten selv danner gallen omkring den opvoksende larve. Larven lever af plantevævet i galden, som ofte er meget næringsrigt.

Særligt mange galler findes på egetræer. Leder man i sensommeren på undersiden af egeblade på træer, som står i sol, vil man altid finde masser af sjove galler.

Galler på egetræer:

Store runde kugler på undersiden af egeblade kaldes galæbler, og de skyldes galhvepsen Cynips quercusfolii.

Åbner man gallen, som er blød, finder man som regel en larve i midten. Om efteråret kan man dog finde en puppe, som den til højre, eller en færdig hveps.

Den færdige hveps ligger klar lige under galdens overflade. Den bliver en smule overrasket, når man knækker gallen, men den kommer sig hurtigt og begynder at kravle rundt.

Alle de små hvepse i æblegallerne er hunner. Om efteråret eller tidligt om foråret bryder de ud af gallerne for at lægge ubefrugtede æg på små knopper på egestammerne.
De lægger både æg med enkelt og dobbelt kromosomtal. De første bliver til hanner og de sidste til hunner.

Larverne udvikles i små galler, som udvikles i knopperne. De galhvepse, som klækkes af disse galler, parrer sig, og hunnerne lægger æg på egebladenes ribber. Her udvikles så galæbler, og kredsen er sluttet.

Galæbler indeholder masser af garvesyre, og man kan bruge dem til at fremstille blæk.

Andre galler på egeblade er de fine, hårde dannebrosgaller. De dannes af galhvepsen Cynips longiventris.

Lille æblegalle er også almindelig. Den huser galhvepsen Cynips divisa. Men her er de nu fløjet, som det fremgår af hullerne.

Egekoglegalle (eller artiskokgalle) dannet af galhvepsen Andricus foecundatrix

Vindruegalle på egens hanblomster frembragt af galhvepsen Neuroterus quercusbaccarum. Kønnede hvepse kommer ud af disse galler.

De hvepse, der kommer ud af vindruegallerne ovenfor parrer sig og hunnerne lægger æg i egebladene. Disse æg forårsager udvikling af linsegallerne her, som er almindelige på undersiden af egeblade.

Gallerne er først åbne på undersiden, men lukker sig siden og falder af bladet.

Nedenfor er det knapgaller på egeblade. Galhvepsen hedder Neuroterus numismalis.

Galler på rose.

Denne galde hedder en bedeguargalle. Det er et underligt navn, som skulle komme af det persiske ord badawar, som betyder "bragt af vinden". Hvorfor den har fået et persisk navn, skal jeg ikke gøre mig klog på, men galhvepsen hedder Diplolepis rosae.

Galler på nælde.

Det er en galmyg (Dasyneura urticae), som fremkalder disse blærer på stor nælde.

Skudspidsgallen her på ærenpris skyldes også en galmyg.

Mens disse hårede røde galler på korsknap skyldes galhvepsen Liposthenes glechomae.

Bøg

De små spidse galler på bøgebladenes overside skyldes en galmyg: Mikiola fagi. Til højre ses puppen, som ligger godt beskyttet i den meget hårde galle.

Filtgaller på bøg.

Smågaller på el.

Eriophyes nervisequus

Phytoptus laevis.

Gallerne ovenfor skyldes bitte små mider.

Galler på pil

Pilerosen herunder er fremkaldt af en galmyg (Dasineura rosaria) som forhindrer skuddets længdevækst.	Opsvulmede knopper på årsskud. Galhvepsen Euura atra.

Vasates teranothrix - en galmide.

Galler på Tagrør.

Cigargallen her skyldes en flue: cigargallefritfluen (Lipara lucens). Nedenfor ses maddiken i den åbnede galle.

Maddiken lever af vævet i tagrørets vækstpunkter, så strået bliver meget forkortet og forhindret i at blomstre. Maddiken forpupper sig i toppen af galden og den færdige flue kommer først frem næste år i maj-juni, hvor de nye strå er kommet og og egnede til æglægning. Han og hunfluer møder hinanden på stråene, og de finder hinanden ved hjælp af lyde.
Nedenfor en rørskov, som er hårdt engrebet.

Galler på gran.

Ananas- og jordbærgaller, findes på rødgran. De skyldes nåletræsgallelus..

Ovenfor ses en jordbærgalle som ny. Man kan se, at det er et fortykket ungskud. På sitkagran ses disse lange ananasgaller som skyldes Gilletteella cooleyi

Disse galler dannes ved at en bladlus - en stammoder - stikker snablen i et ungt skud. Dette får skuddet til at svulme op, og under hver forkrøblet grannål dannes et lille kammer, i hvilket stammoderen anbringer en unge. Ved sensommertide åbner gallerne sig og bladlusene kravler ud. Nogle af disse bladlus skifter nu vært og flytter over på lærketræer.

Galler på elm.

På elm kan man finde disse stilkede galler. De er hule og fulde af bladlus af arten elmepunglus (Tetraneura ulmi).