 |
Galler
|
 |
|
|
Galler er udposninger og deformiteter på planter, som fremkaldes af
dyr eller svampe. Mange forskellige dyr har fundet ud af at beskytte
sig inde i planter på denne måde, både mider, fluer, myg, hvepse, bladlus, sommerfugle og biller
kan optræde som galledannere.
Det voksne dyr lægger æg på eller i planten, hvorefter planten selv
danner gallen omkring den opvoksende larve. Planten gør det for at
beskytte sig mod invationen, men larven lever af
plantevævet i gallen, som ofte er meget næringsrigt. Der er tale om
et kompliceret samspil, som dog kun er til fordel for galledanneren.
Værtsplanten lider dog sjældent væsentlig skade. |
| Galler findes på masser af planter. Klik på billederne
herunder og se et udvalg. |
|
 |
 |
 |
 |
 |
| Galler på eg |
Galler på bøg |
Galler på andre træer |
Galler på buske |
Galler på urter og græs |
|
|
|
|
|
| Sjove små fingre på lind: Phytoptus
tiliae tiliae |
Elleblad
med Phytoptus
laevis. Det er små bitte mider, der får
bladet til at danne disse blærer.
Ovenfor til højre én i stor forstørrelse |
|
|
|
Galler på gran |
|
 |
|
Ananas- og
jordbærgaller, findes på rødgran. De skyldes nåletræsgallelus. -Ved
ananasgaller vokser skuddet videre, så gallen sidder ved foden af en
gren begyndelse. Jordbærgallen afslutter skuddet. |
|
 |
.JPG) |
| Ovenfor ses en jordbærgalle
som ny. Man kan se, at det er et fortykket ungskud. |
På sitkagran ses disse
lange ananasgaller som skyldes Gilletteella
cooleyi |
|
|
|
| Disse galler dannes ved at en
bladlus - en stammoder - stikker snablen i et ungt
skud. Dette får skuddet til at svulme op, og under
hver forkrøblet grannål dannes et lille kammer i
hvilket stammoderen anbringer en unge. Ved
sensommertide åbner gallerne sig og bladlusene
kravler ud. Nogle af disse bladlus skifter nu vært
og flytter over på lærketræer. |
|
|
| Galler på elm. |
| På elm kan man finde disse
stilkede galler. De er hule og fulde af bladlus af
arten elmepunglus (Tetraneura ulmi). |
|
 |
|
 |
|
|
|
|
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
