|
 |
MYRIAPODER
(Mangeben) |
 |
|
|
|
Symphyler |
|
 |
|
Symphyler er bitte små "mangeben", som man finder
under sten og træstykker. De har fællestræk med både
insekter og skolopendre. |
|
Skolopendre |
| |
Skolopendre er
fladtrykte rovdyr, som man finder under sten og bark. De har - i
modsætning til tusindbenene - kun ét par ben på hvert kropsled.
Skolopendre har
giftkroge, men de har normalt svært ved at bide igennem menneskehud.
Små børn kan dog godt blive bidt, så de kan mærke det.
Skolopenderen herover er en Lithobius forficatus. Der er mange
arter. |
| |
|
Jordskolopendre er lange og tynde og findes i jorden, men ud
på efteråret ser man dem undertiden sole sig oppe på stubbe
og kævler i skovbunden.
Nogle af
disse
skolopendre kan udskille et lysende sekret! Formodentlig er
der tale om et forsvarsvåben. Det kan vel nok virke
skræmmende med pludselige lysglimt i sorten muld.
Slægtsnavnet
er Geophilus: jordelskerne. |
|
 |
|
|
|
Tusindben |
|
 |
| Vores største tusindben:
Archiulus sabulosus. Det er en tørketålende art, som bliver
op til 5 cm. lang. I troperne findes dog langt
større tusindben. |
|
|
Tusindben er
fredelige jordbundsdyr, som mest lever af organisk materiale i
skovbunden. De har to ben på hvert kropsled, men ikke noget fast
antal ben, da mange arter bliver længere ved hvert hudskifte. De når
dog aldrig op på tusind ben.
Herunder ses et kugletusindben. Det ligner en
kuglebænkebider, men når det folder sig ud, kan man se at det
har ben langs hele undersiden. |
|
 |
 |
 |
|
Til højre et
cylindertusindben og et par kiletusindben.
Cylindertusindbenet udskiller et meget stærkt lugtende
stof, når det forskrækkes.
Se andre
lugtedyr.
Se
her, hvordan man kan lave sit eget
tusindben af trøperler og piberensere. |
|
 |
 |
|
 |
|
Kiletusindben er flade, så de kan kile sig ind i
sprækker. Man finder dem, når man vender kævler i
skovbunden.
De har parringstid om
efteråret, og da kan man være heldig at finde sådanne
dobbelttusindben, som giver hinanden en ordentlig
krammer. |
|
|
 |
| Disse små sære størrelser er faktisk
også tusindben. Børstetusindben (Polyxenus lagurus). De er kun
et par millimeter lange. |
|