| Netvinger |
 |
| Myreløve |
|
 |
|
Myreløverne er de mest ejendommelige
repræsentanter for de netvingede. Myreløvens larve sidder med kæberne
øverst i bunden af en selvgravet sandtragt og venter på at en myre glider ned ad
tragtens sider. Når det sker kaster larven sand på myren, så den glider
ned mod bunden, hvor den bliver grebet og udsuget.
Den voksne myreløve ligner en klodset, sort
vandnymfe
med kraftige antenner.
Myreløven findes ikke i Ravnsholt Skov, da den jo kræver løst sand at
grave sine tragte i, og Ravnsholt ligger på ler og tørv. Larven ovenfor er fotograferet i
Tisvilde Hegn. |
|
 |
|
| Guldøje |
|
 |
|
Herover en Chrysopa
perla |
|
Guldøjer er nydelige små insekter,
som ikke gør meget væsen af sig. Men man kan støde på dem i store
mængder om vinteren, hvor de kan putte sig imellem gamle aviser i et
skur eller i sommerhusets gardiner.
Undlad at skade dem, hvis du finder dem i en sådan situation. De kan
udbrede en forfærdelig lugt, hvis de mases. |
 |
|
 |
|
Navnet passer! |
|
Guldøjens larve
kaldes bladluseløve. Det er den til venstre. Af
form ligner den myreløvens larve en del, men den
skjuler sig normalt under en kappe af udsugede
bladlusehuder (nedenfor).
Den der lever skjult, lever godt!
|
|
|
|
|
 |
 |
Guldøjen her og nedenfor er
Almindelig guldøje (Chrysoperla carnea). Til højre dens larve.
Overvintrende eksemplarer er meget blege. |
 |
 |
| Til venstre endnu en
larve af almindelig guldøje. Dette er en lille
larve. Larverne skifter udseende ved hvert
hudskifte. - Jeg kan godt lide denne larves
kranielignende aftegning på hovedet. Den ser
farlig ud ;-) |
|
|
|
| Det visne blad |
 |
 |
 |
| Det visne blad (Drepanopteryx
phalaenoides) er en stort set usynlig netvinge. Den er faktisk
ikke sjælden, bare meget svær at se. Især når den gemmer hovedet
- den lille frækkert. |
|
|
Skorpionsfluer |
.jpg) |
|
 |
|
Skorpionsfluer
- her Panorpa communis - er almindelige på skyggefulde, vegetationsrige steder såsom
skovbryn.
På trods af hannernes farligt udseende brod er de ganske harmløse. Brodden
bruges til at fastholde hunnen under parringen. Hunnen (øverst til
højre) ser mindre
farlig ud.
Skorpionsfluerne gør brug af flere spændende
parringsstrategier. Dem kan man læse om
her.
|
|
 |
|
Skorpionsfluer er insektverdenens ådselsædere. De æder mest selvdøde
insekter, men de kan også hugge insekter, der er gået i
ederkoppespind. - Ikke nogen ufarlig levevis!
Skorpionsfluen
til venstre suger dog udsivende plantesaft. |
|
|
|
 |
 |
|
Kamelhalsfluer |
 |
|
Kamelhalsfluer (Raphidia sp.) er
nogle mærkelige små rovdyr. Deres engelske navn er "snakefly"
(slangeflue), for det er, hvad de ligner, når de angriber et
bytte. De løfter nemlig hovedet og hugger efter byttet. Den
lange hals - som egentlig er en del af forbrystet - muliggør
således et hurtigt overraskelsesangreb. |
 |
Den lange brod bruges til at lægge æg under barken. Larverne
lever som rovdyr dér.
I Danmark har vi to ret almindelige arter af kamelhalsfluer. Her
er det en Raphidia notata. |
|
|
|
|
Dovenfluer |
Dovenfluerne ser man om foråret, mest i maj, hvor de flyver
og kravler roligt rundt i planterne langs vand.
Dovenfluehunnerne lægger op til 2000 æg på planter over vandet, så
larverne kan droppe ned i deres rette element. Larverne lever som rovdyr
i vandet. |
|
|
|
 |
