savhvepse

Savhvepse (bladhvepse, halmhvepse og træhvepse)
er primitive hvepse uden hvepsetalje med savformet læggebrod.

Bladhvepsene har endnu ikke anskaffet sig en hvepsetalje, og har dermed heller ikke den bevægelighed, der gør de senere hvepsetyper så effektive til mangt og meget. Disse hvepse ville aldrig kunne bringe en brod i stikkestilling, og de er da som regel også fredelige nektar-spisere som voksne og planteædere som larver. De fleste er rasende svære at bestemme til art.


Athalia rosae		Tenthredo campestris	Tenthredo sp.

Et par bladhvepse (Tenthredo sp.) i parring.

Sortblå Birkebladhveps (Arge pullata) og til højre endnu en Tenthredo-art.

Denne bladhveps med de markante vingefarver hører til kølle-bladhvepsene. Den hedder Zaraea fasciata og larven lever på kaprifolie.

Nogle bladhvepselarver ligner sommerfuglelarver, men de har mindst 6 par gangvorter, hvor sommerfuglelarver har færre. Mange har små søde runde hoveder og nogle lever i kolonier, som birkebladhvepselarverne her til venstre. Disse larver er giftige, hvilket de signalerer ved at løfte bagkroppen truende, når de forstyrres.


Æggene her er bladhvepseæg. Når larverne har gnavet sig ud, æder de æggeskallerne.

Bladhvepse er ofte rigtig flinke til at spise op. Hvis man finder grene eller mindre træer, som er totalt afribbede, så er det tit bladhvepses værk. De bevæger sig nemlig rundt sammen, for at give hinanden beskyttelse (ved deres giftighed), og de forlader først et blad, når der ikke er mere at spise.

Her er det Pteronus salicis, som er ved at spise en pilebusk fra en ende af.

Arge ustulata lever på pil. Larverne nedenfor har netop gnavet sig ud af deres æg.

Så bliver der gnavet løs.

	De store larver truer på den karakteristiske måde. - Æd os og dø!


Ikke alle bladhvepselarver er dog så synlige. Larven ovenfor, som æder af et bævreaspeblad, er så godt som usynlig.

Bladhvepselarver ser ofte søde ud, som denne småprikkede Kongelysbladhveps (Tenthredo scrophulariae). Larver lever ikke kun på Kongelys, men også på Knoldet brunrod. Den voksne (ovenfor til højre) gedehamselignende med gule antenner.

Også Stor bladhveps (Cimbex femoratus) har en sød larve, og den voksne er stor og meget flot. Den voksne findes i løvskov om foråret, mens larven kan findes på forskellige løvtræer om sommeren.

Til venstre ses et par ben at Stor bladhveps.

Eriocampa ovata, elle-bladhveps, bor på elleblade. Larven er lodden af vokstotter.

Larven af Tenthredo mandibularis. Denne lever på hestehov og følfod.

Andre bladhvepselarver er nærmest sneglelignende og de rasper overfladen af bladene. Herunder er det en Caliroa annulipes på et lindeblad.

Træhvepse.

Træhvepsen her hedder Xiphydria camelus. Den kan kendes på hovedets hvide pletter og den lange hals.

Kæmpetræhvepsen (Urocerus gigas) her hører også til blandt savhvepsene. Det er et imponerende insekt! - Og den kan nok skræmme de fleste med sin centimeterlange brod. Men den er ganske harmløs. Brodden bruges kun til æglægning.
Denne hveps lægger æg i nåletræ, og den borer brodden dybt ind i træet, før den lægger et enkelt æg hvert sted. Den er ganske hjælpeløs, mens den sidder fastboret i træet, men dens gedehamselignende farver kan nok skræmme nogle fra at angribe den imens.

Her holder jeg en træhveps i vingerne. Det er ganske ufarligt. (Man skal ikke prøve samme kunst med en gedehams. Gedehamsen har hvepsetalje, og den kan dreje bagkroppen med giftbrodden i alle retninger)
På billedet ovenfor kan man se, at læggebrodden tilsyneladende ikke udgår fra bagkropsspidsen, men helt oppe under bagkroppens forende. Det er fordi de bageste bagkropsled er forlænget op langs bagkroppens underside. Derved placeres brodden, så den er lettere at save ind i træet.
Brodden er forsynet med en beskyttende skede på det stykke, der rager bagud. Det er den, hvepsen holder fast i, mens jeg holder i dens vinger.

Træhvepsens larve lever inde i træet i flere år. Den gnaver sig lige så stille frem derinde.
Man skulle jo synes, at disse larver var ret godt beskyttet der inde i træet, men snyltehvepsehunnen (Pimpla manifestor) nedenfor, kan lugte sig frem til larver som lever dybt inde i træ, og hun kan med stor præcision bore sin egen læggebrod ind til disse larver og lægge sine æg på den. Snyltehvepselarverne lever så af de træboende larver og slår dem langsomt ihjel.

Snyltehvepsene hører til stilkhvepsene som resten af de årevingede. De har en tynd talje, som gør bagkroppen meget bevægelig i forhold til forkroppen.
De årevingedes orden rummer i det hele taget mange snyltere, men de fleste insektsnyltere snylter heldigvis på andre insekter. Insekterne udgør jo en meget gammel dyregruppe, som har haft lang tid til coevolution.