Theridiidae

Kugleedderkopperne laver uordentlige volumennet i småbuske.

Her er det en Almindelig teltspinder (Theridion sisyphium).

Nettene kan kendes på, at edderkoppen øverst i nettet laver en retræte af plantedele og udsugede insekter, som hun kan gemme sig i, og hvori hun lægger sine æg. Ungerne bliver efter klækningen fodret med opgylpet føde.

Har man først fået blik for de små ophængte retræter, vil man opdage dem alle vegne.

Trykker man forsigtigt på retræten, vil edderkoppen droppe ud - og sidst på sommeren ofte sammen med et kuld unger.

I kropsprofil er kugleedderkopperne meget karakteristiske. Her er det en Achaearanea lunata.

Lille bladkuglespinder (Theridion pallens), er en lille bitte edderkop, og den ville næppe blive bemærket, hvis det ikke var for dens karakteristiske ægspind.

Man finder edderkoppen ved at kikke under egeblade i juli og august. Her spinder den diminutive net, i hvilke den hovedsageligt fanger bladlus. Ægspindet ligner en lille hvid vandmine med pigge.

Undertiden har minen dog kun en enkelt pig, og undertiden sidder den lille gule mor-edderkop og bevogter de ufødte unger.

Inden i ægspindet findes op mod 50 ufatteligt små edderkopper. De kommer ud ved at gnave et lille rundt hul i ægspindet, som det ses til venstre. Ovenfor har jeg dog flået spindet op med en nål.

Kugleedderkoppen nedenfor er en væksthusspinder Achaearanea tepidariorum.

Det er en indført art, som kun trives i opvarmede drivhuse. Edderkoppen her havde det fint i et terrarium på Vestre Hus i sommeren 2005.
Hunnen spinder store, pæreformede ægspind, som beklædes med papiragtig silke. Ægspindene ophænges i nettet.

Perleedderkopper

Man kan også lave sine egne perleedderkopper. Se bare her.

Perleedderkoppen (Enoplognatha ovata) er meget almindelig i havens stauder. Denne kugleedderkop er speciel ved at findes i to farveformer. Til venstre ses to hunner af denne art, den ene med flødefarvet, den anden med rødstribet bagkrop.
Ovenfor ses en hun, der bærer en ægsæk. Før klækningen anbringes sækken i et ammespind af sammenvævede blade, som det der ses til venstre.

Perleedderkopperne laver tit små spind oppe mellem blomsterne, og kan her tage overraskende stort bytte. Her og til venstre er det en gedehams og en humlebi.

Nedenfor en perleedderkoppemor med sine unger.

Fedtedderkoppen (Steatoda bipunctata) er meget almindelig rundt omkring i uryddelige hjørner, skure og vindueskarme.

Den laver små uordentlige net, som kun klæber dér, hvor trådene er hæftet til underlaget - og fedtedderkoppen tager derfor mest krybende bytte. Men det er en frygtløs edderkop, som går til angreb på selv det største og vildeste bytte, og som undertiden kan ses forfølge et flygtende bytte langt ud af nettet. Med sin stærke gift formår den at nedlægge næsten hvad som helst.
Her er det en lillebitte fedtedderkop, som er gået i gang med at kaste silke i hovedet på en vældigt stor flue.

Til venstre ses et kraftigt fedtedderkoppenet, som det ser ud, når solen skinner på det. Man kan tit lokke edderkoppen ud, hvis man anbringer et sprællende bytte i nettet.
Fedtederkoppens danske navn skyldes dens glinsende udseende.

Til venstre er det en hun, nedenfor ses den særdeles veludstyrede han.
Hannen er forsynet med et stridulationsapparat mellem for- og bagkrop. Han laver lyd, når han kurtiserer hunnen.

Tæppespindere (Linyphiidae)

Tæppespinderne (Linyphia sp.) er i sensommeren overordentlig almindelige. Det er dem, der dekorerer graner og tætgrenede buske med utallige, flade fehårstæpper.

Edderkoppen ovenfor er en hun af Linyphia triangularis, vores mest almindelige tæppespinder. Nedenfor ses en han af samme art, som er ved at dræbe et stankelben, der er gået i nettet. Bemærk hans meget lange udadrettede chelicerer (giftkroge).

Nettene klæber ikke, men små flyvende insekter - såsom myg - flyver ind i spærrevævet øverst og dratter ned på faldunderlaget. Edderkoppen sidder på tæppets underside og kommer straks farende for at bide byttet igennem tæppet.

Hos tæppespinderne flytter hannen ind i hunnens net. Og det ser ud til at gå udmærket.

Der findes over 400 forskellige arter tæppespindere, og man må ofte studere deres kønsorganer under mikroskop for at kunne bestemme dem. De fleste laver flade tæppespind. Ovenfor til venstre er det en Lepthyphantes sp.
Edderkoppen ovenfor til højre rydder op i nettet. Småting, som havner i nettet bides fri, så nettet kan blive smukt, rent og effektivt igen. Som nettet nedenfor.

Her er det en Busk-baldakinspinder (Neriene montana) Han til venstre og og hun nedenfor.

De helt små linyphider kaldes dværgedderkopper. De er virkelig meget små - edderkoppen nedenfor til vestre sidder på et umodent hindbær. Mange af dem spinder små net i jordhøjde.

De kaldes også lykkeedderkopper, fordi det bringer lykke, hvis de lander på én. De små bitte hurtigtløbende røde edderkoppeagtige dyr, som også kaldes lykkeedderkopper er i virkeligheden små mider.

Mejeredderkopper (Pholcidae)

En del af de edderkopper, der holder til i vore boliger, stammer i virkeligheden fra varme, tørre lande; med et klima, der minder om vort indendørsklima. Det gælder bl.a. mejeredderkoppen.
Denne edderkop stammer fra Middelhavsområdet, men hos os spinder den store uformelige volumennet i boligens hjørner. Mejeredderkopper er ikke det samme som mejere. Se mejere her.

Da mejeredderkoppen ikke lever udendørs i vores strenge klima, har den parringstid hele året. Det er hannen, der opsøger hunnen i hendes net, og kurtiseringen består bl.a. i at hanedderkoppen hænger i hunnens ben - som det ses ovenfor.
Det videre parringsforløb kan ses her.

Edderkoppen her er en hun med æg. De er kun spundet sammen med få tråde.

Denne type snavsede silkespind i loftet af ubrugte rum, er skabt af mejeredderkopper.