Vi har omkring 250 arter af svirrefluer i Danmark.
De fleste svirrefluer har beskyttelseslighed med forskellige stikkende
årevingede - gedehamse, bier og humlebier. De kan dog altid kendes på
de store flueøjne, hvorimellem de små antenner stikker v-formet frem.
De kan ikke stikke. Og så overgår deres flyveegenskaber i
øvrigt langt, hvad man finder hos de
årevingede.
Deres larver lever på mange forskellige måder. En del er rovdyr og lever af bladlus, andre er rottehaler og lever i vand,
nogle gnaver i planter eller råddent træ, og enkelte ligner snegle og bor i myretuer.
Nedenfor er vist et udvalg af de danske svirrefluer
|
|
 |
 |
 |
|
Tørve-silkesvirreflue (Sercomyia silentis) |
Have-Dyndflue (Eristalis
horticola) |
Alm. Sumpsvirreflue (Helophilus
pendulus), meget almindelig. |
|
 |
 |
 |
|
Dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus
balteatus), meget almindelig. |
Skjold-Bredfodsflue (Platycheirus
clypeatus) |
Alm.
havesvirreflue (Syrphus ribesii) |
|
 |
 |
 |
|
Alm. græssvirreflue (Melanostoma
mellinum) |
Hvidplettet agersvirreflue
(Scaeva pyrastri). En træksvirreflue, som ikke overvintrer i
Danmark. |
Sort gallesvirreflue (Pepiza
lugubris) |
|
 |
 |
.jpg) |
|
Snude-damsvirreflue (eurimyia
lineata) |
Klit-hvepsesvirreflue (Chrysotoxum
festivum) |
Kartoffel-løgsvirreflue (Eumerus
strigatus) |
|
 |
 |
 |
|
Hvidplettet
svirreflue (Leucozona lucorum) |
Foranderlig
gallesvirreflue (Pipiza noctiluca) |
Mark-snabelsvirreflue (Rhingia campestris) |
|
 |
 |
 |
| Her er det
han, hun og flyvende han af Almindelig kuglebærerflue
(Sphaerophoria scripta). Svirrefluerne mestrer at stå stille
i luften så længe, at jeg næsten kan nå at tage et
skarpt billede af dem i flugten.......... |
|
 |
| Dobbeltbåndet
svirreflue (Episyrphus
balteatus) kan i varme somre optræde i utrolige mængder. Deres
talrighed skyldes, at deres larver lever af bladlus,
som formerer sig hurtigt i varmt vejr. De samme
somre giver ofte også mange mariehøns. |
|
|
 |
|
|
Prisen for bedste gedehamseefterligning
går til Gul vedsvirreflue (Temnostoma vespiforme).
Dette er altså ikke en hveps, og den er ganske harmløs. Men
turde du tage den op i hånden? - Sammenlign med en rigtig
gedehams
her.
Bemærk, at vedsvirrefluen endog holder de forreste, sorte
ben op foran hovedet, så de ligner gedehamsens sorte
antenner. - Du
kan også læse mere om beskyttelseslighed (mimicry)
her. |
Foranderlig humlesvirreflue (Volucella bombylans)
udviser også en meget interessant form for
mimicry.
Denne svirreflueart findes i forskellige udgaver
(racer eller varianter) der efterligner
forskellige arter af humlebier. |
|
|
|
Volucella bombylans var. bombylans
her til venstre er farvet som
stenhumlen (Bombus lapidarius)
herunder. |
|
 |
|
|
|
|
Volucella bombylans var. plumata til
venstre ligner i stedet jordhumlen (Bombus
terrestris) herunder. |
|
 |
|
|
|
|
Ser man
humlesvirresfluen tæt
på, er man ikke i tvivl
om, at det er en flue.
Den har store øjne og
meget små antenner. Men
når den flyver, ligner
den en humlebi utrolig
meget. Den flyver dog
bedre. Den kan f.eks.
stå stille i luften, og
flyvelyden er også
absolut flueagtig.
Denne flues larver lever
i humlebiboer og
hvepseboer, hvor den
lever af skidt og møg i
krogene. Man må tro, at
udseendet hjælper denne
flue til at snige sig
ind i humlebiboer at
lægge æg, men den nøjes
dog oftest med at smide
æggene udenfor boet og
lade larverne kravle ind
selv.
Selv om de to former er
meget forskellige af
udseende, så tilhører de
dog samme art, og når de
finder partnere er de
ligeglade med farven. |
|
|
|
 |
 |
.jpg) |
|
Hvidbåndet
humlesvirreflue (Volucella
peluscens) |
Droneflue (Eristalis tenax)
- også kaldet dyndflue - ligner en honningbi-han. |
Almindelig dyndflue (Eristalis arbustorum. Meget
almindelig. |
|
|
 |
 |
|
Her ovenfor er
det fluen Cheilosia
illustrata, der har forklædt sig som humlebi. Øjne, antenner og munddele
afslører den dog som en flue. Dens larver lever i rødderne
af pastinak. |
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
