Vårfluer

Vårfluer er beslægtet med sommerfugle, men de er alle sammen ret kedelige brune insekter med lange antenner. De ligner hinanden meget og er svære at bestemme til art.

 
Vårfluernes vinger er besat med hår, som kan ses som en forløber for sommerfuglenes farverige skælbeklædning. Portræt. Vårfluer har svage munddele og nipper højst lidt nektar.
Vårfluernes larver er sjovere. De lever i ferskvand, og vil som regel kunne findes i rigelige mængder i ethvert vandhul ved forårstide. Prøv bare at se, hvor mange, der er her.
Vårfluelarverne er blødhudede og sårbare, så mange af dem omgiver sig med et hylster, sammensat af forskelligt materiale. Udformningen er afhængig af arten - og af det forhåndenværende materiale. Det kan være sivstykker, småpinde, frø, andemad, snegle, småsten eller sand. Stykkerne limes sammen med silketråd, som larverne danner i nogle kirtler ved munden.
Der findes også vårfluelarver, der bygger tunneler og fangnet, men de fleste er fredelige planteædere.

 

Vårfluelarvehusene til venstre er bygget næsten helt af små sneglehuse. Der kan godt være levende snegle i husene, men sneglene får jo nogle problemer med at finde føde, når de først sidder fast.

Sådan en fantastisk samling kan findes på få sekunder i egnede vandhuller i maj.
Her kan man se, at vårfluelarven selv har klippet bladene til. Det er vårfluen Glyphotaelius pellucidus, som ses nedenfor, der laver disse flade huse.
Glyphotaelius pellucidus -- løvvårflue. Den voksne kan kendes på hakket bagerst på forvingerne.
Agrypnia varia er en ret lille spraglet vårflue. Mystacides azurea. En langhornet vårflue med store palper.
Her har vårfluelarven brugt en yngleknop fra frøbid til sit larvehus, og det var mindre smart, for knoppen er spiret og har dannet et flydeblad, som binder vårfluelarven til overfladen.
Vårfluelarver, der lever i åer, ville blive ført med af strømmen, hvis de lavede huse af plantedele. I strømmende vand kan man derfor finde vårfluelarvehuse af solide småsten.
Hydropsyche vårfluerne bor på undersiden af sten i strømmen, i huse af småsten, som er limet fast. De kan derfor ikke bevæge sig rundt at æde, men lever i stedet af materiale, som føres med af strømmen og som de fanger i et ned, som de spinder foran husets munding.
 
 
Tinodes sp.
På oversiden af sten i åer kan man som regel finde fine rør af sandskorn. I hver af disse bor en tinodeslarve, som æder alger, der gror på stenen foran rørets munding. Den bygger videre på røret hele tiden for at komme frem.
De små Cyrnus-larver kan være meget talrige mellem planterne i planterige damme. De er omkring 1 cm. lange, og de kommer op uden hus.
De bygger nemlig tunnelrør mellem planterne og de er rovdyr. Se en Cyrnus-larve, der fanger og æder en vandmide på filmen nedenfor.
   
 
Cyrnus larverne bliver til meget små vårfluer, der farer rundt i vegetationen og ser forvirrede ud. Men de er garanteret svære at fange.
De er også meget svære at bestemme til art.
Ovenfor til venstre er det en Cyrnus-hun, der er ombejlet af tre hanner.
 

De fleste vårfluelarver kravler rundt, men enkelte laver lette strømlinede rør, så de kan svømme med dem. De har svømmehår på benene. Rørene er fantastisk fine konstruktioner.

Når man tager vårfluelarvehusene op af vandet, vil larverne kikke ud for at prøve at trække sig tilbage til vandet, men de vil ikke komme helt ud, da de holder fast med et par fødder bagest på bagkroppen.
Hvis man forsigtigt piller huset i stykker, kan man få hele larven at se. Den ser ud som nedenfor. Hård fortil og blød bagtil, med fine gælletråde.

Man kan give den lille larve noget nyt at bygge hus af i et beskyttet akvarium. Stumperne skal blot være tungere end vand, så de ikke flyder ovenpå.


Når larven er udvokset spinder den sig inde i larvehuset og forpupper sig. Larvehuset til venstre er således lukket af. Til højre ses puppen. En sådan puppe kaldes fri - i modsætning til mange sommerfugles mumiepupper.

 

 Når vårfluen er færdig inde i puppehuden, svømmer puppen op og forvandler sig i vandoverfladen.
Denne vårflue er helt nyklækket. Når den er tør mangler den blot at formere sig.

Denne juvel består af vårfluelarveæg. De er lagt på et siv over vandoverfladen og er omgivet af et lag gele, så de er beskyttede og ikke tørrer ud. Larverne dropper så ned i vandet, når de klækker. Mange vårfluer lægger dog æg direkte i vandet.
Her er par vårfluer (/Glyphotaelius pellucidus) i parring. Hunnen til højre. Det foregår i sensommeren, selv om de kaldes vårfluer.
Flere vårflueæg i gelé
 
 
Her kan man se de små larver i geléen. De er bedre beskyttet i deres første udvikling, når den foregår over vandet.
 
Efter nogle dage gør larverne sig fra af gelén og dumper til jorden. Her kan de leve en tid i vandfilmen ved jordoverfladen, hvis de ikke falder i vandet. De mikroskopiske larver ovenfor til højre, med bitte små huse, er fundet i mos.
Vårfluer tiltrækkes af lys, og om efteråret kan der komme rygtigt mange i lysfælder beregnet til natsværmere. Her er det en Limnephilus-art.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet

 
  Bjørli Lehrmann