|
 |
Flydende
skøjteløber
|
 |
|
|
De små skøjteløbere, der render rundt på
småsøer i sommerhalvåret, imponerer ved, uden problemer, at kunne
balancere på vandet. Men faktisk kan man nemt lave en stor model af
en skøjteløber, som sagtens kan klare det samme.
Man skal bruge 3
stykker tynd ståltråd, 12-13 cm lange, to små sorte perler, lim, en
saks og et plastchartek. |
 |
 |
| Klip 6 små cirkler ud af det
dobbelte chartek - omkring 1½ cm. i diameter. Altså 12 i
alt. |
Bøj de to ståltrådsstykker sammen
på midten. Først den ene vej så den anden, så de sidder
ordentligt sammen |
|
 |
 |
| Bøj det tredje ståltrådsstykke på
midten og rul det lidt sammen, så det danner bagkrop. Rul
det så ordentligt sammen med de to andre stykker, som nu
danner ben. |
Foran benene sættes nu perler på
stykket som øjne, og stykket snoes foran øjnene. Det danner
nu forben. Det hele skal hænge ordentligt sammen. |
|
 |
 |
| Nu bøjes benene. Bemærk at de bøjes
op fra kroppen inderst og så ned igen til bordet, hvor der
bøjes en lille fod. |
Under hver fod lægges en
chartek-skive med en klat lim på - og så en ny skive. |
|
 |
 |
| Når nu limen er tør,
kan skøjteløberen søsættes. Den flyder uden problemer. |
 |
|
 |
| |
|
|
| |
Kommer man imidlertid et par dråber opvaskemiddel i
vandet, går skøjteløberen straks til bunds.
Hvorfor nu det?
Man siger, at skøjteløberen løber på "vandhinden",
men hvad er en vandhinde for noget?
Vand
har mærkelige egenskaber. Vand elsker nemlig vand,
så vandmolekyler er næsten ikke til at trække fra
hinanden. Vandhinden er bare vandmolekyler, der
holder fast i hinanden, så man kan gå på dem, hvis
man er lille og fordeler sin vægt over et stort
område. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
| |
Vandmolekyler består af et iltatom - det sorte - og
to brintatomer -røde. I molekylet deler ilt og brint
2 elektroner, men da ilt er gladest for
elektronerne, er elektronerne mest i ilt-enden af
vandmolekylet, så den ende er negativ, mens
brintenden er positiv.
Alle vandmolekyler har altså en positiv og en
negativ ende, og hvert molekyle tiltrækker derfor
den modsatte ende af andre vandmolekyler. De hænger
sammen som ærtehalm.
Men hvad sker der så,
når man kommer sæbe i? |
|
| |
|
|
|
|
| |
Sæbemolekyler er meget store. De har en lang hale af
kulbrinter, som slet ikke er elektriske, og som slet
ikke kan forenes med vand.
Men de har også en rund
ende, der ligner vand, og som godt kan opløses i
vandet.
Hvad gør sæbemolekylerne så, når de
kommer i vand? |
|
|
 |
|
 |
 |
| Hvor vandet før dannede en dejlig
fast overflade, ved at holde fast i hinanden............ |
bryder sæbemolekylerne nu
overfladen med deres lange, vandskyende ender, som de vender
væk fra vandmolekylerne. |
Overfladespændingen
brydes og skøjteløberen falder i. Men den er ikke ødelagt.
Skyl den bare og sæt den i rent vand igen.
Se rigtige
skøjteløbere
her. |
|
