Triceratops af trylledej

Trylledej laves af: 2 dele mel + 1 del fint salt + en sjat olie + varmt vand til dejen er sammenhængende uden at klæbe. Selv plejer jeg så at lade dejen ligge et par dage, hvorefter jeg tilsætter mere mel. Dejen bliver langt smidigere på den måde, men det er ikke nødvendigt.
Til denne planteædende dinosaur skal du bruge to kugler af trylledej, et stykke af en tændstik og to sorte kortnåle. Den store kugle rulles aflang og med en saks klippes et kryds i bunden.
Bøj krydsets spidser ud til ben og glat dejen med en fugtig vatpind. Klip også et hak i bagdelen og bøj det ud som hale. Nu er kroppen klar.
Den anden kugle trykkes til en top med krave. Det er hovedet. Klip hovedets horn og sæt tændstikken i kroppen.
Glat huden og sæt kortnåle i som øjne. Tryk så hovedet fast på kroppen. Triceratopserne kan laves i flere størrelser, så de kan få hvalpe :-)
Til sidst skal de tørre. Gerne natten over i en cirka 75 grader varm ovn. Nedenfor ses dinoerne i deres rette miljø. Med ulvefod.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer
  Tilbage til trylledyr