Grønne kranse af bukkar (skovmærke).

Før i tiden samlede fattigfolk bukkar i skovene, hvoraf de bandt grønne kranse, som blev solgt i byerne til ophæng under loftsbjælkerne. De kan sprede velduft (kumarinlugt) i månedsvis. Især i fugtigt vejr.
Kransene skulle helst bindes inden 1. maj, da heksene tissede på planterne Valborgsnat - natten før 1. maj - hvorefter vellugten forsvandt. Vi har dog i dag så få hekse tilbage, at man godt kan binde kranse lige ind til planterne begynder at blomstre. Men de dufter mest før de blomstrer.
Herunder er vist, hvordan kransene blev bundet.

Først snos en pilevidje til en armbåndsstor krans. Andre bløde grene kan også bruges, f.eks. liguster.

Herefter samles den indsamlede bukkar i små buketter af passende størrelse.

Buketterne bindes efter hinanden på kransen med tynd, men stærk tråd. Bind stramt, for planterne skrumper, når de tørrer.

Grønne Kranse

Grønne kranse! Grønne kranse!
Tre for en skilling!
Det råbte en pusling, så frejdig og fro,
Han havde jo solgt alt for hele to!
Vel endnu han havde sin kurv så fuld,
Men morgensolen ham loved guld;
Om en time omtrent
Ere pengene tjent,
Så tænkte han kry
Og råbte på ny:
Grønne kranse! Grønne kranse! Tre for en skilling

Til sidst er pilekransen helt dækket....

Hvorefter kransen kan hænges under loftsbjælken - hvis man da ikke vil gå ud i verden og sælge dem.....