Et vandhul bliver født, vokser til og får liv.....

Vestre Hus ligger i et dejligt, varieret skovområde - men fra starten manglede der vand at fiske i. Skråt overfor centret lå imidlertid en småsumpet rødgranbevoksning, hvor det nok var muligt at anlægge en sø. En geolog - Søren Skibsted - sagde god for projektet.
Det hele blev sat i gang tilbage i 1997.

I starten af november 97 var granerne ryddet væk. Centret kan anes i baggrunden.

I 2½ dag arbejdede en enkelt mand i et par store maskiner. Tørven blev skubbet op og fordelt langs hullets sider. En del moseeg blev også gravet frem.

Sådan så hullet ud i december. Lerlaget under tørven var blevet gernnemgravet, og vandet piblede kun langsomt til gennem tørven.

I vinterens løb satte lerbunden sig dog, og vandet steg stødt.

Og i foråret 98 lignede det så småt en sø.

Enkelte planter indvandrede i løbet af sommeren, og hele søoverfladen dækkedes af andemad.

I løbet af vinteren 98-99 steg vandet yderligere, og forestillingen om, at det ville ende med en total oversvømmelse af hele Allerød trængte sig på.

Men vandstanden stabiliserede sig og bredderne groede til. Lysesiv er den mest dominerende planteart, men der er også kærmysse og dunhammer i vandkanten. I vandet breder tørvemosset sig, og der er masser af blærerod. På de tørrere bredder står gyldenris og hindbær i mængde.

September 2001. En del egetræer, som er kommet til at stå med rødderne i vand, er ved at gø ud.

November 2001. En af de dage skoven gløder.

December 2001. Frost og den første sne.

Juni 2002

Marts 2003
Den store eg nærmest centret er fældet.

Oktober 2003
Så megen skønhed for 20.000 kr.

D.5. juni 2004 blev vandhullets omgivelser - helt ned til vandkanten - slået med en kæmpe-traktor. Det hele ser i øjeblikket forfærdeligt ud. Noget tilsvarende vil ikke ske igen.

August 2004 er det så småt ved at grønnes omkring søen igen.

November 2004 - første frost.

December 2004 - første sne.

September 05. Gyldenris har bredt sig omkring søen.

Juli 2006. Vandstanden er lavere end nogensinde før. Man kan således gå ud på halvøen omkring den udgåede eg, og der er lerede bredder flere steder. På grund af den hårde vinter er lysesiven blevet mindre dominerende.

November 2006. Vandstanden helt normal.

Januar 2007. Mild våd vinter.

Juli 2007. Efter en våd vd våd sommer er søen helt gået over sine bredder, og stierne omkring søen er oversvømmede. Da søen har lerbund og er uden afløb, kan vandet kun forsvinde ved fordampning - og det er der ikke meget af for tiden. Men frøerne har det fint!