|
Før jeg kom til Vestre
Hus som naturvejleder, var det Skov-John, der var i træhytten og som
gik tur med børn i skoven. Han var en stor mand med buskede øjenbryn -
hans oldemor havde nemlig været en hornugle - og han elskede at
fortælle en god historie.
En dag fik han den idé, at der kunne graves en hyggelig eventyrhule
ind i skrænten ved Midtervej, så man på skovturen kunne få sig et hvil
dér og høre en historie. |
 |
|
Men han havde ikke
tænkt på, at skovens høje ofte er beboet af underjordiske folk, og i
netop denne bakke boede en lille trold ved navn Daskevom. - Da nu John
begyndte at grave i skrænten og nærmede sig Daskevoms stue, blev
trolden rasende og kom farende ud til John, mens han sang en arrig
sang:
|
|
Jeg er stortrolden Daskevom
Jeg er stortrolden Daskevom
Jeg er stortrolden Daskevom
Og hvis du ikke holder op med at grave i min høj, så kommer jeg og
dasker dig på maven med min haledusk! |
|
Nu var Daskevom en
ganske lille bitte trold, og John var en stor mand, så denne trussel
gjorde ikke John spor bange. Men det er altid godt at holde sig gode
venner med de underjordiske, så John foreslog Daskevom en ordning. -
Hør her Daskevom. Hvis vi nu aftaler, at alle der sætter sig i
eventyrhulens tronstol skal fortælle en historie, så kan du sidde inde
i din høj og høre med, og på den måde vil du få en masse gode
historier.
Daskevom tænkte over dette forslag i tre dage.
Den første dag sad han i højen og mumlede surt. Og da kunne man mærke
jorden ryste ganske svagt, hvis man lagde hånden på jorden.
Den anden dag begyndte han at synes om idéen, og hvis man rørte ved
højen, kunne man mærke, at den blev en lille smule varm.
Den tredje dag fik Skov-John så lov til at grave eventyrhulen ud, og
den har ligget der lige siden. Og reglerne gælder
endnu. Sætter man sig i tronstolen, skal man fortælle en historie. Så
sidder Daskevom i højen ved siden af og lytter med.
Nogen gange kan man endda mærke, om Daskevom har kunnet lide
historien, for så bliver jorden en lille bitte smule varm. Kan han
ikke lide historien, så ryster højen. Men det sker nu kun meget
sjældent. |
 |
|
|
