Forskellige diderma-arter findes i
bunden af løvskoven, og ser ikke ud af så
meget. De kravler op på blade og
planter for at danne sporocarper. De
modne sporocarper er yderst omgivet
af en kalkholdig skal, der knækker
ved modenhed, og indenfor denne en
tynd hinde. Diderma betyder dobbelt
hud.
Dette er formodentlig Diderma
testaceum. |
|
 |
|
 |
|
Sporemassen er sort. Enkelt-sporer
er brune og glatte set i mikroskop. |
|
 |
 |
|
I
midten sidder en stor
halvkugleformet columella. |
|
 |
|
Diderma kravler også gerne op på
levende planter. |
|
 |
| |
|
I
mikroskopet ser man sporer, små
runde kalkstykker og lange
bølgede capillitietråde. |
|
|
 |
| |
|
Diderma umbilicatum |
 |
 |
|
Her er det en anden
Diderma-art, der kommer
flydende op af
skovbunden for at danne
sporecarper på visne
blade eller gamle kævler
i skovbunden. Diderma
umbilicatum har en fin
klat æggeskallignende
overflade, som kan være
brun, grå eller hvid
efter hvor meget kalk
den indeholder.
Sporocarperne har en mat
glans. |
 |
 |
|
Her ses den
æggeskal-lignende
overflade, som
knækker i
stykker ved
modenhed. |
En knækket
sporocarp, hvor
man kan se den
mørke
sporemasse, den
store runde
rødbrune
columella, og
den helt
sammentrykte,
hvide stilk. |
|
 |
|
Stilken hos
denne art er som
regel tyk og
helt skjult
under
sporocarpen, men
an og til er en
enkelt stilk
længere og
synlig, som her
til højre. |
 |
|
I mikroskopet
kan man se
capillitiet,
bestående af
lange, stive,
vortede og
næsten ugrenede
tråde. Sporerne
er meget mørke. |
|
.jpg) |
 |
|
Der er også
masser af
kalkkorn. |
Samme svampedyr
på træ. |
|
|
|
Diderma
floriforme
-
den
blomsterlignende. |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
En af
svampedyrenes
største fjender
- springhale. |
Capillitium og
sporer fra
Diderma
floriforme. |
|
|
|
|
