Et forår, hvor søen ved Vestre Hus var gået meget over sine bredder,
så overfladen pludselig sådan ud. Man kunne sagtens fange synderen
med et almindeligt dafnienet. Farven var intens grøn.
Vinden blæste algehinden over i den ene ende af søen, og sumpgas fra
bakterievækst i søbunden kunne fanges i hinden og danne bobler.
Under mikroskop kunne man se,at der var tale om millioner af levende
organismer, der svømmede rundt mellem hinanden. Encellede
protozoer af slægten Euglena, kan udnytte solens lys, som planter,
men de spiser også bakterier og andre mikroorganismer. I søen her er
de sikkert blevet fremmet af det oversvømmede, døde græs, som har
givet bakterievækst.
Senere kan søen blive helt regnbuefarvet. Det skyldes olie fra
Euglenaerne.
Euglenaer har en
øjeplet, så de kan søge mod lyset. De kan skifte form på
forunderlig visog de har en lang flagel i forenden, som de
svømmer med. Den kan dog ikke ses her. Der findes mange
arter af Euglenaer, og de findes i al slags vand.
Der findes også røde
Euglenaer - Euglena sanguinea (den blodfarvede). Det røde farvestof beskytter mod for kraftigt
sollys, så disse arter bliver talrige i meget solrigt vejr.
De lange euglenaer med fast
form hedder Euglena acus.
Meget formfaste
flade euglenaer med hale kaldes Phacus.
Når man ser Phagus i
bevægelse, kan man se at cellerne er faste og flade.
Helt anderledes end Euglena.
Denne fint
ornamenterede flagelat hedder Phacus suecicus. Man kan ikke
se flagellen. den er meget tynd og er som regel ude af
focus. Men den udgår fra den lille knop forrest.
.jpg)
