Mange alger danner gelé til beskyttelse omkring sig, og ofte betyder
det at døtrecellerne hænger sammen i geléen efter deling. Så dannes
der kolonier af alger.
Volvox
Volvox er kugleformede
algekolonier, der danner døtrekolonier på
overfladen.
De enkelte celler i en Volvox-koloni er forsynet med øjeplet og
svingtråde, så kolonien ruller og søger mod lyset. Kolonien har en
forende og en bagende, og der er en vis kommunikation mellem
cellerne, så kolonien nærmer sig et flercellet væsen.
Dette er overfladen af
en volvox, så man kan se de enkelte celler. Flagellerne har
lang vej ud gennem slimen. Det er rasende svært at få et
billede, hvor man kan se de tynde flageller.
Eudorina danner også kugler, og da cellerne har
flageller, der stikker ud af geléen, ligger kuglerne
og triller rundt.
Når cellerne deler sig dannes døtrekolonier, som
efterhånden frigøres fra geléen.
Pandorina er også en cellekugle i gelé, men
herligger cellerne tæt sammen.
Tetraspora
danner større ballonagtige kolonier, ofte fastsiddende
på planter i vandet.
Når man ser disse alger i
forstørrelse, forstår man let navnet. Cellerne deler
sig i 4 celler, og døtrecellerne ligger sammen for en
tid. Tetra betyder fire.
Her er det enkeltceller tæt
på, så man kan se kloroplasten.
Chlorococcum
Chlorococcum er
også små runde grønalger i gelé, men geléen er meget
blød og løs. Sådan én gelé indbyder til at andre
alger og cyanobakterier flytter ind, så der er masser
af liv i geléen, men det er altså grønalgen,der danner
den.
Denne alge er
meget karakteristisk med den lyse plet
i hver celle. Det er et pyrenoid - et
organel, der liggeri forbindelse med
chloroplasten og som indeholder
enzymer, som danner stivelse ud fra
det sukker, som opbygges i
kloroplasten. Stivelsen er algens
oplagsnæring.
Dictyosphaerium er også en grønalge i gelé,
som kan kendes på at cellerne er forbundet af
slimstrenge. Den bevæger sig ikke.