Hjuldyr

Hjuldyr - rotiferer - er komplicerede, men meget små, flercellede organismer, der findes i store mængder i næsten al slags vand. Også i udtørrende vandsamlinger, som tagrender og træhuller, for hjuldyr tåler at tørre ud og de kommer til live igen, når der atter kommer vand.


Bdelloide rotiferer - teleskop-hjuldyr	Andre hjuldyr

Alle hjuldyr lever af det materiale, deres hjulorgan vifter ind i munden. Et kæbeapparat tygger føden nede i svælget. Hjulorganet er nogle indtrækkelige lober med cilier - fimrehår - rundt i kanten.


Anuraeopsis fissa - med æg. Bare et enkelt æg pr. hun.

Collothecha mutabilis er en fastsiddende rotifer med en snavset slimkappe.

Denne Collothecha mutabilis har mindre slimkappe. Ovenfor til højre er den sammentrukken.

Limnias melicerta er også fastsiddende. Den danner et fast hylster, som den kan trække sig ind i.
Den store plamage inden i er et æg.

Cephalodella gibba. De fleste rotiferer har to tæer, som de kan hæfte sig fast med. Her er de ganske lange.


Trichocerca	Epiphanes

Keratella cochlearis - Mange hjuldyr er beskyttet af en fast kappe, kaldet en lorika. Ofte er lorikaen udstyret med udvækster, så dyret bliver sværere at æde for meget små rovdyr.

Nogle rotiferer er omgivet af en fast kappe. Ofte med udvækster, så de er svære at sluge.


Hexarthra mira. Denne rotifer ser ejendommelig ud, med de lange, kraftige "arme". De bruges til at foretage voldsomme hop i vandet, hvis rotiferen møder en prædator.

Polyarthra - til højre med æg.


	Polyarthra "spiller bold" med en gulalgekoloni.


Lecane lunaris har kun en enkelt tå.

Lepadella