Klokkedyr

Klokkedyr er fastsiddende ciliater. Mange, men ikke alle, har en stilk, som de lynhurtigt kan rulle sammen som en fjeder.

Disse klokkedyr sidder på en dafnier, så de kan følge med rundt, hvor der er mad. Der kan være rigtigt mange på sådan en lille dafnie. Det gør ingen skade, og de ryger af, når dafnien skifter hud.

Til venstre ses den oprullede stilk i stor forstørrelse, og rygskjoldet af en dafnie, fyldt med klokkedyr.


	På filmen her ses bevægelsen tydeligt. Det er et klokkedyr med kortere stilk, der sidder på bagkroppen af en vandloppe.

Epistylis arter er også klokkedyr, men de er grenede og kan danne tætte buske, som helt dækker små krebsdyr. De har dog faste stilke, som ikke trækker sig sammen.


	Til højre en Vorticella i gang med at samle mad. Den laver en vandstrøm med sine cilier, der fører små partikler og bakterier til dens mund i midten af skiven.

Vorticella.

Vorticella i deling. Det nye klokkedyr har en ekstra ciliekrans forneden og svømmer frit rundt, til det finder et sted at sætte sig fast.

Fritsvømmende klokkedyrunger.


	Ikke alle klokkedyr har en lang stilk. Til højre er det en Rhaptostyla, som sidder på en muslingekrebs.


	Nogle arter af Vorticella er helt grønne af alger: Chlorella. Algerne lever symbiotisk i klokkedyret. Klokkedyret leverer beskyttelse og algerne leverer ilt og næring.