Blærerod
(Utricularia vulgaris og Utricularia australis)
Blærerod er en kødædende plante,
som hører til maskeblomstordenen og blærerodfamilien.
Slank blærerod-Utricularia australis,
med flad læbe.
Alm. blærerod-Utricularia vulgaris,
med kølformet læbe.
Frøen er ikke i fare. Den er for stor.
Allerød ligger i et dødislandskab
med masser af dødishuller. Det er mindre søer med
lerbund, som blev dannet efter sidste istid, og som
er næringsfattige, fordi de kun tilføres regnvand. I
en del af disse vandhuller gror der blærerod. Den
plante fanger små bitte vanddyr, såsom vandlopper og dafnier, i
de blæreformede afsnit af bladene, som kan ses på billedet
nedenfor.
Den gule blomst skydes op over
vandoverfladen, så den kan bestøves af insekter.
Her kan man se, at nogle små muslingekrebs er fanget i blæren.
Blæren er
en delikat fælde.
I blæren er der undertryk, og den er
forsynet med en låge, som smækker ind i
blæren, hvis nogle små hår på ydersiden
berøres. Når lågen smækker ind suges det
lille dyr, som har berørt hårene, med
ind i blæren, hvor det dør og opløses.
Rejse i blærerodens
rige.
Det er
til gengæld ikke farligt for
insekter at stikke snabelen i
blærerodens blomster. Blomsterne
skal jo bestøves, for at kunne danne
frø, så her må planten være venlig
overfor smådyrene. Det kræver dog en
del kræfter for den lille svirreflue
at mase sig ind mellem blomstens
læber.
Om
efteråret danner planterne en masse små grene i
skudspidserne, som danner helt tætte knopper (hibernarier).
Disse skudknopper synker til bunds, mens resten af
planten dør.
Næste
forår ser de sådan ud. De stiger atter
op til overfladen og danner nye planter.
Blæreknopperne kan i
tidlige forår godt gå i gang med
fotosyntesen inden isen er
smeltet, så smelter de huller i isen,
da stofskiftet skaber varme.
De ser
underlige ud i det tidlige forår. Den
nedenfor er begyndt at gro.
