 |
 |
 |
|
|
|
Højstammet bøg i vår- og høstfarver.
Sådanne træer har stået tæt under opvæksten, så de
har måttet stræbe i vejret. |
|
|
Bøgens blade
er fordelt på kort- og langskud, hvilket betyder at de
kan sidde meget tæt uden at dække for hinanden. De danner en
bladmosaik. Det betyder at bøgetræer er gode til at udnytte
lyset, så der bliver mørkt under bøgetræer. Det er
skyggetræer. |
|
 |
|
I tæt bevoksning bliver
bøgetræer slanke og lige. De forgrener sig først højt oppe.
Bøgens bark er glat og grå. Ofte dog med et grønt skær af
alger - især på nordsiden. |
|
 |
 |
 |
|
Fritstående bøge
forgrener sig allerede i et par meters højde, og de
får en meget stor krone. På billedet er det
Rævebøgen i Ravnsholt. Den er omkring 200 år gammel.
Bøge bliver sjældent over 250 år. |
Mangestammede bøge som
denne kaldes "musebøge". De kan være opstået ved, at
en mus har nedgravet et forråd af bog, som så er
spiret op i en tæt klump. |
Enkelte bøge har en
genetisk fejl, som får dem til at vokse malerisk men
uhensigtsmæssigt. De kaldes vrange bøge, og denne
står i Tokkekøb hegn. |
|
|
Bogstaver var oprindeligt betegnelsen for bøgestave
med indridsede runer. |
|
|
|
Bøgen springer ud - fra nøgen til fuldbladet - på
timer. Ikke kun enkeltblade, men hele skud er nemlig
pakket ind i de brune knopskæl, og bladene har
næsten fuld størrelse, de er blot foldet fint
sammen. |
|
Når udspringet virkelig er i gang, kan det høres.
Det kan lyde som finregn, når de mange knopskæl
falder ned i de visne blade under træerne. Skæl der
lander på vejene blæser sammen i bunker. |
|
 |
|
De nyudsprungne bøgeblade - som smager mildt,
syrligt og nøddeagtigt - er fint hårede for ikke at
tørre ud. De kan bruges til
snaps. |
|
 |
|
|
Bøgen springer ud i
starten af maj, og løvspringet er næsten
samtidigt for alle træer.
Kikker man nøjere på de fine nyudsprungne blade, kan også se, at
der er huller i dem. De angribes nemlig omgående af
bøgelopper,
som er nogle små sorte snudebiller. Deres larver
lever inden i bladene, hvor de graver miner.
Træer, der springer ud før de omkringstående,
angribes mest af bøgelopper, og træer der springer
senere ud får ikke udnyttet lyset optimalt. Derfor
virker selektionen i retning af samtidigt udspring. |
|
|
 |
|
Bøgen blomstrer samtidig med løvspringet, men det er
kun gamle træer, der blomstrer, og sjældent hvert
år. År med megen frugt på eg og bøg kaldes oldenår. |
|
 |
|
Her ses en hunblomst øverst og mange hængende
hanblomstrakler nedenfor. |
|
Bøgens frugter kaldes bog. Det er trekantede nødder
i en pigget kapsel. De kan spises, og de smager næsten
som mandler. Men bøgen sætter
ikke frugt hvert år. |
|
 |
|
Sådan ser de unge bøgekimplanter ud. I dag planter
man sjældent bøg. Man lader beplantningerne forny
sig selv. |
|
 |
|
 |
|
De unge bøgeblade er hårede i kanten som værn mod gnavene
insekter. Ældre blade er seje, bitre og dækket af voks, så
de er ikke så indbydende. |
|
 |
|
Disse to billeder er taget i
den samme bøgebevoksning med en uges mellemrum. Den første
og den ottende maj. |
|
 |
|
I oldenår
ligger bøgens dekorative tomme frugtkapsler
ofte i lag på jorden og indbyder til
indsamling til brug i dekorationer,
uroer eller kranse. Også bøgens
blade er velegnede til
kranse, og hvis man stikker bøgegrene i
en blanding af 2 dele vand til en del
glycerin, kan man konservere grenene, så de
holder sig friske i årevis. |
|
|
|
 |
|
|
Bøgetræerne er
selvfølelig oprindeligt plantet med det formål at de
skulle fældes så træet kunne blive udnyttet, men
mange steder står overmodne træer, som er blevet
hule og hvis ved ikke længere er værdifuldt. Disse
træer har til gengæld stor naturmæssig værdi, da
mange dyr, svampe og svampedyr |
 |
er knyttet til dem.
Især når de gamle kæmper dør, fyldes de med liv, og
det er spændende at gå på opdagelse mellem stammer
og grene.Se
lidt af det rige liv
her.
|
|
|
|
|
|
For de gamle der faldt, er der ny overalt
..................... |
 |
| Bøgens knopskæl blæst sammen
i en vandpyt. |
|
|
Se bøgeskoven
året rundt. Se bøgeskoven året rundt. Se bøgeskoven året rundt. |
|
|
