Gul iris

Iris (Iris pseudacorus) - eller sværdlilje, som den også hedder på dansk på grund af de sværdformede blade - er en almindelig sumpplante.
Den blomstrer i juni, og den har en speciel blomst med en speciel bestøvningbiologi.

Irisblomsten henvender sig til bier og humlebier, som er stærke nok til at mase dig ind i blomsten. Bien lander på de store, ydre kronblade, som har landingsstriber, der viser vej.

Bien maser sig så ind under den store kronbladslignende griffel, som har sit støvfang pø undersiden. Herved kan afsættes stæv på fanget, som bien har med fra en anden blomst. Videre nede i blomsten møder bien et støvblad, som afsætter nyt støv på bien, men når bien bakker ud af blomsten, lukker en klap af for støvfanget, så det ikke modtager støv fra egen blomst.


Den kronbladslignende griffel med låg for støvfanget.	Støvknap	Huller ned til nektaren i bunden af blomsten.

Disse "kronblade" er i virkeligheden grifler. De bærer støvfanget under den lille fold foroven. Fra støvfanget vokser de tilførte pollenkorn ned og befrugter frøene i frugtknuden.
jeg har pillet alle de rigtige kronblade af.
Foran griflen ses et støvblad.

Humlebier er også stærke nok til at mase sig ind i blomsten. Det er en fordel for blomsten at henvende sig til bestøvere, der specialiserer sig, og kun flyver til en enkelt slags blomster i en tid. Så spilder de ikke så meget blomsterstøv.

Frugten er en kapsel, som er dannet af tre frugtblade. Frøene er flade runde brikker. De sidder fast på frøstolen midt i frugten.

Frøene er først lyse, men bliver siden mørkebrune. De flyder på vandet, og kan drive langt omkring. Ikke sjældent ser man dem som en del af vårfluelarvernes huse.

Til venstre ses en frugtstand af iris, hvor kapslerne er ved at åbnes. Falder frøene på fugtig bund, kommer der nye irisplanter.