Ørnebregner

Ørnebregne (Pteridium aquilinum)
Store områder af Ravnsholt Skov er dækket af ørnebregner.
Det er en meget aggressiv bregne, som på dårlig jord kan udelukke alle andre planter og de fleste dyr. 
Ørnebregnen udskiller bl.a. cyanid under opvæksten, og stoffet Ptaquilosid, som er kræftfremkaldende, gør den stærkt giftig for de fleste dyr. Der er også mennesker, der har fået udslæt af dens saft, men det kræver, at man får meget saft på huden, hvis man f.eks. slår dem med kratrydder.
Samtidig gør bregnens tætte væv af jordstængler i jordoverfladen det meget vanskeligt for andre planter at spire op, hvor der gror ørnebregner.

Ovenfor til højre ses årsagen til bregnens navn.
Et skråt snit med en dolk gennem bladstilkens nedre, brune del, afslører billedet af en tohovedet ørn. - Det kan godt ske, at man skal prøve at snitte et par gange, før man får et pænt snit.

En bladknop er to år om sin udvikling under jorden, men kan så også skyde op til over 2 meters højde på blot et par måneder. Disse to billeder er taget samme sted i april og juni.
En vandring mellem de mandshøje bregner er en eventyrlig oplevelse, og det kan ske uden risiko. 
Men mon her er dinosaurer?

Ørnebregnen kan dække store områder, og da den visner helt ned om vinteren, ser ørnebregnedækkede områder sådan ud om vinteren og i det tidlige forår. Så ruller de nye blade sig ud på bregnevis, som små knyttede hænder.
Men til sankt hans danser ørnebregnerne.
De snoede blade danner de skønneste former.
Ganske som andre bregner har ørnebregner generationsskifte. De har en kønnet generation med enkelt kormosomtal, som er ganske lille - en forkim - og en ukønnet generation, der danner sporer i sporehuse. Det er den, vi ser.
Sporehusene sidder i kanten af de ældre blade.
Andre bregner
Andre karsporeplanter
Padderokker
Ulvefødder
Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til frøplanter