froespredning

Frø-spredning

Det er vigtigt for planter, at alle deres frø ikke lander lige under moderplanten, men bliver spredt over et større område.
Denne spredning af frøene klares på mange forskellige måder, og i sensommeren er det ganske spændende at gå på opdagelse i naturen og finde mange forskellige slags frø og spredningsmetoder.
Nedenfor ses nogle eksempler.

Selvspredning

Selv om planter sjældent kan bevæge sig ret meget, er der en del som formår selv at kaste frøene fra sig. Balsaminen er en af dem. I frøkapslerne findes et lag tyndvæggede celler, som osmotisk fyldes med væske, men som ikke kan udvide sig, fordi de holdes tilbage af et andet lag af tykvæggede celler. På et tidspunkt bliver spændingen mellem lagene for stor og kapslen revner og krøller sammen. Derved smides frøene ud.
Planten på billedet er en Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora). Den er meget almindelig i Ravnsholt Skov, men er oprindeligt indslæbt fra Asien.

Springbalsaminen har større blomster og kræver bedre jord. Dens videnskabelige navn er Impatiens noli-tangere, hvilket betyder: Utålmodig, nix pille. - Hvorfor skulle botanikere ikke have humor?

Også skovsyre (Oxalis acetosella) formår at skyde sine frø ud af kapslerne. Her er hvert frø omgivet af en saftspændt frøkappe, som pludselig krænger vrangen ud og smider frøet ud gennem en revne i frugtkapslen. Det kan let udløses, hvis man trykker på den modne kapsel.

Til venstre ses frøene og den udkrængede frøkappe.
- De er små.

Vindspredning

Vinden er god til at sprede ting, især hvis de er lette og har en stor overflade. Derfor har mange frø vinger. Ovenfor ses et par ahornfrugter, som danner en lille helikoptervinge, og nogle bittesmå birkefrø. Birkefrøene kan spredes meget langs, så birken kan skyde hurtigt i vejret, hvor mulighederne dukker op.

Orkidéfrø er langt mindre end birkefrø, så de kan flyve overalt. Til gengæld medbringer de så godt som ingen næring til den unge plante, så orkidéer er længe om at komme op af jorden. Her er det frø af skovhullæbe.

Svampesporer er dog langt, langt mindre en plantefrø. En enkelt støvbold som denne spreder millioner af sporer, og jord og luft er altid fuld af sådanne sporer. Svampevækst vil derfor starte straks et egnet organisk materiale dukker op.
Sporer og frø er dog ikke det samme. Frø dannes ved en kønsproces, hvor egenskaber fra to individer dannes, sporer dannes ukønnet, så deres egenskaber er de samme som deres ophav.

Vindslyngspredning er en speciel form for vindspredning. Her beholder planten frøene, til den bliver rystet så grundigt af vinden, at frøene rives af eller slynges ud.

Til venstre ses Vild kørvel, som hele vinteren står med døde vinterstandere, som rystes af vinden.

Valmuens frugt er en buddike, der åbner sig med små huller i toppen. Den skal rystes godt, før frøene falder ud.

Mange forskellige planter har fundet på at beklæde deres frø med frøuld, så vinden rigtig kan få fat i dem. Til venstre er det en bevoksning med Krybende pil. Når pilen smider frø, dækkes mange moser med fin fnok.

Dunhammer eksploderer i det tidlige forår. De små bitte frø har et langt næb med lange hår, som ikke bare får frøet til at flyve for den mindste vind, men som også vikler sig ind i alt muligt. Mosen hylles atter i hvidt.


Tue-kæruld.	Mælkebøtte. Her sidder de små faldskærme (fnok) på lange stilke på de hårde nødder.


Hos enggedeskæg er nøddernes faldskærme rene mesterværker.

Dyrespredning

Vinden er god til at sprede frø langt omkring, men den spreder dem helt tilfældigt, så mange vil lande i vand, på stengrund eller andre uegnede steder. Så kan det være sikrere at satse på dyr, der nok kan færdes vidt omkring, med som ofte holder sig indenfor en bestemt naturtype.


Mange planter har forsynet deres frugter med kroge, så de hænger fast i pelsen på forbipasserende dyr. Ovenfor er det burresnerre, hvis små dobbeltfrugter kaldes præstels.


Hvas randfrø (en skærmplante)	Engnellikerod.


Mjødurtens frugter ligner små hænder med mange fingre.	Burreplanten er en sand mester i klæbeevne. Her er det hele kurven, med hele dens indhold af burrefrugter, der klæber fast.

Se bare her, hvordan svøbbladene om kurven er omdannet til lange krumme torne. Det gør de modne burrekurve til sjovt legetøj at smide efter hinanden - men undgå at få dem i håret!

Nogle planter pakker deres frø ind i næringsrige frugtblade, så dyr fristes til at spise dem. I de fleste tilfælde bevarer frøene spireevnen efter en tur gennem dyrenes tarmsystem, men mange planter foretrækker fugle som frøspredere. Fugle bevæger sig længere, og deres mavesyre er ikke så stærk som pattedyrs. Derfor er ganske mange frugter spiselige for fugle, men giftige for pattedyr.

Hindbær og brombær er dog spiselige for alle. Deres frugter er flerfolds-samfrugter, d.v.s. at blomstens mange frugtanlæg gror sammen til en enkelt frugt.

Frugterne hos mosebølle (til venstre) og revling (nedenfor) er bær. Hos bær svulmer frugtknuden, som indeholder frøene, op, og bliver blød og fristende at æde. Revlingbær smager dog ikke af meget, men de er gode til snaps.

Tørst, som er en almindelig busk i tørvejorden i Ravnsholt Skov, sætter også bær, som af mennesker kun kan bruges til snaps. Men fugle æder dem.

Hos nogle planter danner den inderste del af frugtbladet en hård skal om frøet, så det er bedte beskyttet. Så kalder man det en stenfrugt. Mirabellen her er en stenfrugt.

En del planter bruger myrer, til at sprede deres frø. Det gælder lærkesporen ovenfor, og det gælder violen nedenfor. På disse planters frø findes et lille fedtlegeme, som myrerne æder. Selve frøet er hårdt og efterlades, når myrerne har ædt vedhænget.

Hos bær, kødede stenfrugter og kernefrugter er frøenes spiselige indpakning beregnet til at blive spist. Frøene har kun glæde af indpakningen, hvis den tjener til deres spredning. Andre planter anbringer næringen i frøet.

Hvis agern eller kastanjer ikke bliver spist, får de selv glæde af næringen, som sidder i kimbladene. Det er altså næring, som modertræet giver videre til sine unger, så de kan få en god start i livet. - Men mange dyr efterstræber næringen og samler disse frø. Det betyder at mange frø bliver ædt, men træerne har alligevel glæde af dyrenes aktivitet, fordi de spreder frøene og graver dem ned. Agern, bog og kastanjer spirer dårligt fra jordoverfladen, da kimroden ofte tørrer ud under spiringen, hvis ikke frøet befinder sig under jorden.
Sådanne store frugter, der er afhængige af dyrespredning, spredes ikke så langt som vindspredte frø. Derfor tog det lang tid før egen indvandrede til Danmark efter istiden. Birken kom anderledes hurtigt.

Faktaboks

Frø og frugter - nødder og kapsler og bær. Hvad betyder disse ord egentlig?

Frøet er selve starten på den ny plante. Frøet indeholder noget næring samt en kim, som kan gro ud til en plante.
Hos de planter vi ser på her (de dækfrøede), beskyttes frøet af en frugtknude, som er dannet af et eller flere omdannede blade (frugtblade). Hos nogle planter åbner frugtknuden ved modning og frigiver frøene. Så er frugten en kapsel, en bælg, en skulpe eller en buddike, afhængigt af, hvordan den åbner. Hos andre danner frugtknuden et hårdt, fast, blivende lag om frøet. Så er frugten en nød. Frugtknuden kan også danne et blødt og kødet lag omkring frøene. Så er frugten et bær. Eller frugtknuden kan danne et kødet lag yderst og et meget hårdt lag om en eller flere frø. Så er der tale om en stenfrugt.
Af og til vokser flere frugter sammen og danner en samfrugt.