Fyr

I Ravnsholt Skov står mange flotte, gamle skovfyr (Pinus sylvestris).
På fyr er nålene lange og sidder sammen to og to. Veddet er fyldt med harpikskanaler. Fyrren er ikke hjemmehørende i Danmark.

Unge kogler.

Fyrrekogler er hårde og de er to år om at modne. Bag kogleskællene sidder de vingede frø.
Koglerne åbner sig i tørt vejr, og man kan lave en fugtighedsmåler ud af en fyrrekogle.

Kigger man nøjere på en fyrrekogle, er det tydeligt, at kogleskællene er anbragt i spiral. Faktisk deltager hvert skæl i to spiraler: en mod venstre og en mod højre. På koglen ovenfor går 8 arme mod højre (grønne) og 13 mod venstre (røde)Antallet af spiralarme er ikke det samme i alle kogler, men antallet hver vej er altid to på hinanden følgende fibonacci-tal.
En fibonaccirække er en talrække startende med 0 og 1, og hvor hvert tal er summen af de to foregående. Altså: 0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55,89..........osv. Når skællene er pakket på denne måde skyldes det, at der kan pakkes flest sammen på den måde. Der opstår ikke huller mellem skællene. Det samme mønster findes i blomkål, solsikkeblomster, ananas og mange andre steder i naturen hvor mange dele skal trænges sammen på så snæver plads som muligt. Evolutionen er en dygtig matematiker.
Her er det et fint fibonacci-blomkål. Prøv selv at tælle.
21/13
En kaktus med 8 og 13 spiraler - og en ananas med 5 og 8. Det er svært at tælle fra et fotografi, men prøv selv. Her er så en bellis. Midterblomsterne er ikke anbragt i spiraler - og de er heller ikke pakket ordentligt! Der er luft imellem.
Herovenfor er det to solsikker, der er ved at springe ud. Hvis man tæller spiralerne ved at tælle knopperne yderst mod de udsprungne blomster, er der 21 den ene vej og 34 den anden på begge solsikker. Helt efter bogen.
Læs mere om fibonacci i naturen her - på engelsk.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden

Tilbage til
undervisning

iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til træer Næste træ