Bladhatte (lamelsvampe)

Bladhatte er de mange paddehatte, som har tynde blade (lameller) under hatten. Langt de fleste svampe er bladhatte.

I lamellerne dannes sporene, og formålet med lamellerne er at forøge svampens sporedannende overflade.
Sporerne har forskellig farve i de forskellige svampegrupper, og denne farve er derfor en vigtig karakter, når man skal bestemme svampe.
Skal farven bestemmes med sikkerhed, kan man lægge hatten på et stykke papir natten over. Så dannes et fint aftryk på papiret. Ofte vil lamellerne dog tage farve efter sporerne, så man kan nøjes med at se på lamellernes farve.
Der er både gode spisesvampe og dødeligt giftige svampe blandt lamelsvampene.

Af og til kan man dog kikke ind på undersiden af en ung paddehat, og hverken se lameller, porer eller rør. Se bare på fluesvampen til venstre.
Det skyldes at lamellerne stadig er dækket af lamelsvøbet, som siden bliver til den ring, der pryder stokken på den voksne svamp.
Ikke alle lamelsvampe har ring.

Klik her for at finde alle bladhattene.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe