Skivesvampe

Ikke alle svampe er hat- eller konsolformede. Skivesvampene er bægerformede og danner sporerne nede i hulningen. Det er ascomyceter (sæksporesvampe), og sporerne dannes inde i skæformede celler kaldes asci (ascus i ental).

En ascus med 8 sporer fra en Anemone-knoldskive.


Små skivesvampe	Større, kødede skivesvampe	Knoldskiver

Skivesvampene er småsvampe - tit må man have luppen frem. De gror ofte på gamle grene eller andre plantedele.


Til venstre Møg-hårbæger (Cheilymenia fimicola), på kogødning.	Tagrør-gråskive (Belonopsis retincola) gror på tagrør.

Små bitte lysrandede grå skiver på pinde og løvtræsstubbe er Gråskive (Mollisia sp.) Nydelige i forstørrelse og meget almindelige.


Gråskiverne kan godt blive foldede på undersiden, så de ligner lamelsvampe, når de bliver gamle. Især Mollisia cinerea.

Almindelig grønskive (Chlorociboria aeruginasce) er en fin lille skæv blågrøn skivesvamp. Dens mycelium indeholder farvestoffet xylindein, så træ med disse svampehyfer farves blågrønt. Dette træ har i århunreder været brugt til dekorative formål. Det kaldes blåsplint.

Gulskive (Bisporella citrina) er almindelig på vådt træ sent på året. Undertiden sidder skiverne meget tæt.

På billedet til højre kan man se, hvordan myceliestrengene danner de gule skiver.

Ædelgran-frynseskive (Lachnellula calyciformis) er almindelig på våde, døde grene af ædelgran.

På ædelgran finder man også denne skivesvamp: orange skiveskorpe (Aleurodiscus amorphus). Kigger man godt efter, kan man se, at denne er angrebet af en snyltende bævresvamp: Tremella simplex og T. mycetophiloides. De to arter kan kun adskilles mikroskopisk.

Krumsporet voksskive (Orbilia delicatula) er små bitte gule skåle på gammelt træ. Mest løvtræ.

Små bitte skivesvampe på bark, blade, eller urtestængler findes der et hav af. Her er det Avnbøg-klyngeskive (Pezicula carpinea) på en død avnbøgstamme.