Honningsvampen (Armillaria sp.) er meget almindelig på dødt træ sidst på året (oktober).
Svampen er meget variabel, og det har vist sig, at der i virkeligheden
ikke er tale om en enkelt svampeart, men om 5-6 forskellige arter med
lidt forskellig levevis.
Alle arter har dog en spiselig hat, der som ung er udmærket til
svampesuppe. Stokken er for sej. Advarsel: Det siges
at nogen ikke kan tåle svampen, hvorfor det anbefales, at man kun
spiser en lille portion første gang. Jeg har dog bespist mange
med suppen uden at modtage klager. Se opskriften længere nede på
siden.
Billederne herunder viser nogle forskellige honningsvampe.
Ægte honningsvamp (Armillaria mellea)
er rigtigt honninggul og står i store knipper. Svampens navn
skyldes farven. Den smager ikke af honning. Denne art er den
bedste spisesvamp.
Køllestokket
honningsvamp (Armillarie gallica) - herunder og til
venstre - er en robust svamp på nåletræ. Den kan blive
ganske stor.
De tætsiddende svampe er ofte hvidpudrede af sporestøv.
Når svampen gror på rødder, ser det ud som om den gror
på jorden, men den sidder altid på træ.
Mørk honningsvamp (Armillaria
ostoyae). Meget skællet og sortagtig i midten. Det skulle
være den mest mistænkelige. Nogle får dårlig mave af den.
Gammeldags honningsvampesuppe.
Pluk en god portion unge honningsvampehatte
- der er som regel nok af dem, og de er alle sammen spiselige, hvis
blot de bliver opvarmet. De må ikke spises rå!
Rens dem og skær dem i stykker.
Rist dem i smør på panden.
Kog diverse grøntsager i vand en times tid og si grøntsagerne fra
(eller brug en bouillonterning) og
jævn suppen med en smørbolle.
Kom svampene i suppen sammen med hakket persille og lidt piskefløde.
Smag til med salt og spis suppen med brød til.
Honningsvampens mycelium (svampetråde) lever af dødt træ, som
gennemvokses og nedbrydes. Denne svamp kan imidlertid selv dræbe
det træ, den skal leve af.
På billedet til højre ses tykke, sorte, rodlignende svampetråde, som
har spredt sig op under barken på et egetræ. Fra disse tråde (rhizomorpher)
sprøjtes gift ind i træets levende væv indtil træet død.
Honningsvampens smukke frugtlegemer udvikles først, når træet er
velfordøjet.
Egern spiser en del svampe,
bl.a. honningsvampe. Egern kan finde på
at tage svampene med op i træerne og hænge dem i
grenkløfter til tørring og senere brug. Svampen
herunder er anbragt af et egern.
Rådyr er meget glade for
honningsvampe. Her har jeg anbragt et vildtkamera
ved en stor samling honningsvampe i haven, i
formodning om at rådyr kom forbi.
.JPG)
.jpg)
