kernesvampe

Kødkernesvampe

Kødkernesvampe er ascomyceter, ligesom kulkernesvampene, men det fællesvæv som perithecierne er nedsænket i er blødt og kødet.


Kødkernesvampe består også af et fællesvæv med nedsænkede perithecier, men fællesvævet er blødt. Her er det Hypocrea minutispora.

Også svampen nedenfor er en H. minutispora. Dener karakteristisk ved at være nærmest cyklamenpink mens den vokser op.
Hypocrea minutispora er dog næppe en god art, men en samleart af vanskeligt bestemmelige arter.
Svampen nedenfor groede på barkklædt stilk-eg.



Den bleggule kødkernesvamp her danner bitte små frugtlegemer. Det er Geleagtig Kødkernesvamp (Hypocrea gelatinosa).

Månelandskabet her er undersiden af en gammel birkeporesvamp, der har ligget på jorden og er blevet godt fugtig.
De lyse puder er kødkernesvampen Hypocrea pulvinate - Snyltende kødkernesvamp.

Overfladen af Snyltende Kødkernesvamp og et mikroskopi af et snit med konidier.


Almindelig kernerør (Epichloë typhina), som danner hvide (først gule) skeder på græs, er beslægtet med meldrøjer. Det er ret almindelig. - Denne svamp optræder i gamle bøger under navnet "skedesvamp". Man forstår godt idéen, men navnet er ikke heldigt.

Svampen nedenfor har også et sjovt navn. Den hedder pilfinger :)
Hypocreopsis lichenoides gror på pil, men det er en snyltesvamp, som lever af Tobaksbrud lædersvamp. Denne svamp er dog ikke nødvendigvis synlig på pilen.
Pilfinger er sjælden på Sjælland.

Cinnobersvamp

Ukønnet formering betyder, at der ikke sker nogen blanding af arvemateriale mellem forskellige individer. Ungerne bliver helt mage til moderorganismen. Svampe, der formerer sig ukønnet kaldes imperfekte.
De fleste imperfekte svampe er ascomyceter, da denne svampegruppe tit har problemer med kønslivet. Mange imperfekte svampe har også en kønnet form, men den er ofte meget forskellig fra den ukønnede, så det er ikke så let at finde ud af, at det er samme art. Hos en almindelig svamp som cinnobersvamp findes kønnede og ukønnede frugtlegemer dog smukt blandet mellem hinanden.



Cinnobersvamp (Nectria cinnabarina) er nærmest hysterisk almindelig på grene i skovbunden. De røde knopper er rigtige frugtlegemer, i hvilke der dannes sporer efter en kønsproces, hvor to hyfer af forskellig parringstype smelter sammen. Sporerne er tocellede og ligger 8 sammen i en celler kaldet asci (nedenfor til venstre). I de orange puder dannes utallige ukønnede sporer (konidier). De ses nedenfor til højre.

De kønnede frugtlegemer. Det er runde kugler med et hul i toppen, som sporerne kommer ud af. Såkaldte perithecier.

Gulgrøn snylteskorpe (Hypomyces luteovirens) er også en kødkernesvamp. Den snylter på skør- og mælkehatte, som den overgror helt op til toppen af hatten.

Nedenfor er det Almindelig snylteskorpe (Hypomyces aurantius)


Almindelig snylteskorpe gror på gamle poresvampe. Det orangefarvede fællesvæv med perithecierne gror på en hvid hyfemåtte. denne hyfemåtte danner konidier (ukønnede sporer) i lange rækker.

Der findes også kernesvampe, der snylter på lav. Her er laven en Physcia tenella, og den lyserøde snyltesvamp er en Illosporiopsis christiansenii.


Puppe-snyltekølle (Cordyceps militaris) snylter på insekter, oftest sommerfuglepupper, som dør af det. På billedet til højre kan man se de mange små lukkede frugtlegemer, der sidder nedsænket i et fællesvæv. Denne svamp er ikke almindelig, men den bemærkes ofte på grund af farven.