 |
Sommeren 2016
bestod hønsebestanden af denne lille
velfungerende flok: en hane og tre høner.
Men
midt på sommeren blev en af hønerne taget af en
duehøg, og om efteråret tog ræven hanen.
Engang var alting trygt og rart I hønsegården
her
Der boede en hønseflok
med fine blanke fjer
Men så en dag blev
en i flokken taget af en
høg
Og så blev himlen farlig, når
man ikke ville dø
Og hønsene de sneg
sig langs med vægge og I
ly
De skved op mod himlen og de frygted hver en
sky
Og meget tidligt gik de indenfor og sad I læ
Der sad de da en ræv
kom ind og
åd dem alle tre
|
|
 |
| Heldigvis fik jeg
hurtigt en ny hane af Dorthe Rasmussen. Den
hedder Kaptajnen til ære for Thomas Raagaard. |
 |
|
|
|
|
Start 2014 har Vestre Hus 6
høns: 2 haner og 4 høner. Det er en fin fordeling. Den
unge hane har ingen høner, men kan træde til, hvis den
gamle skulle få en tagsten i hovedet
Alle sover de
ude i hyldebusken foran skurene, hvor ræven ikke kan nå
dem. |
|
 |
|
Her har en høne taget alle sine
kyllinger med op på sovepinden. Om foråret er der
som regel kyllinger på Vestre Hus. |
|
|
|
 |
| |
| Sådan se
hønsenes æg ud. De er turkis-farvede. |
|
|
 |
|
Anna var en gammel høne, og når hun blev meget
bange, så galede hun som en forkølet hane. Gamle
hun-fugle og hun-pattedyr kan godt blive lidt
maskuline, fordi binyrerne udskiller hanlige
kønshormoner. |
|
|
|
|
|
Nedenfor til venstre ses en af de korte parringer.
Hanen beskytter sin flok, og har så ret til at hoppe
på hver af hønerne en gang om dagen. - Hvis en
fremmen hane prøver det samme, vil hønen kæmpe imod
og skrige op. Det vil få hendes egen hane til at
komme farende og straffe voldtægtshanen. Voldtægten
ses nedenfor til højre. |
|
|
|
|
|
|
|
Hønsene bor i en voliere i haven. |
|
 |
Høns går
for at være specielt dumme dyr. Det er noget sludder!
Høns udviser en masse interessant adfærd, som man let kan
iagttage. Især hvis man har hane og har hønsene gående frit.
Tamhøns nedstammer fra junglehøns, og skønt man har avlet
meget på udseende, ægproduktion og hønsenes tilbøjelighed
til at udvise forskellige former for adfærd, så kan
vore dages tamhøns stort set det samme som deres fjerne
forfædre. |
|
 |
|
Høns færdes naturligt i småflokke med nogle fø haner og op til
omkring 10 høner. Kun den dominerende hane får lov til at parre
sig med hønsene. Det betyder, at mens alle hønerne får afkom, så
er det kun ganske få haner, der får lov til at formere sig. Dette
betyder at hanerne udsåttes for kraftig seksuel selektion - altså
udvælgelse af hunnerne - og det er baggrunden for kønsforskellen.
Man kan sige, at mens hønerne primært er udformet til at overleve,
så er hanerne først og fremmest udformet, så de er gode til at
blive udvalgt af hønerne. De skal kunne tve andre haner og
charmere hunnerne. Kan de ikke det, så er det lige meget, om de
kan leve i 100 år. Deres gener vil ikke blive givet videre. |
|
Ud over at parre sig med hønerne, er
det hanens opgave at holde udkik efter rovdyr og advare hønerne i
tilfælde af fare. Det er hans opgave at finde føde og kalde
hønsene til. Det er hans opgave at holde hønsene samlet, og at
gribe ind, hvis der er tendens til mobning i flokken. Hanen
dominerer altid hønerne.
Ikke alle haner er lige gode haner; men hanen på Vestre Hus er en
god hane! Han kunne ikke forhindre en af hønerne i at blive ædt,
da ræven en dag kom forbi; men han blev på sin post og advarede de
andre, så de spredtes for alle vinde. Han holder sig også altid i
baggrunden, når der deles melorme ud. Det er hønerne, der lægger
æg, så de har det største fødebehov.
 |
|
Høns kan
ikke lide vand. Deres fjerdragt er ikke
vandskyende, så de bliver meget våde.
De bader dog ofte, men det sker i sand
eller løs jord. På den måde affedtes
fjerene og en del utøj ryger med.
Hønsene ser ud som om de nyder
støvbadet, og de opfatter det som en
social beskæftigelse. |
|
 |
| Haner udkæmper
farverige kampe om retten til hønerne. De
sparker, og de bruger sporerne på benene. I
nogle lande opdrætter man haner til kamp og
sætter metalpigge på hanernes naturlige
sporer, sø der flyder blod og hanerne kæmper
til døden. Sådan går det aldrig i naturen.
Den svageste trækker sig og bliver jaget af
den stærke, hvorefter han accepterer sin
plads - en tid. |
|
|
|
|
|
