|
|
| Tyresnogene Oskar
og Viktoria |
Hog Island Boaen
Prinsesse Oskar den 2. |
 |
 |
| Disse snoge blev navngivet
Oskar og Viktor af en klasse fra Lynge, som havde
undervisning sammen med slangerne, mens deres skole blev
renoveret. Viktor skiftede dog navn til Viktoria, da
slangerne begyndte at parre sig. Viktoria døde i
barselsseng, og kort efter forsvandt Oskar. Han dukkede
aldrig op igen. |
Hog Island boaen er en
lys variant af Kongeboaen.
Denne slange kom til Vestre Hus som ganske nyfødt, men
voksede sig ganske stor. Beklageligvis døde prinsessen den
varme sommer i 2006.
Herunder ses
Prinsessen fange, kvæle og sluge en rotteunge. Hele processen tager
omkring 5 minutter. Rotten er ikke bange for slangen, når den
sættes ind i buret. |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Mange tror, at
kvælerslanger er tandløse. De kvæler jo deres bytte. Men
tænder har de skam. Endda rigtigt
mange små og sylespidse, bagudrettede tænder. I overmunden
sidder endda to ekstra rækker tænder oppe i ganen. - Kvælerslanger
bider sig nemlig fast i byttet før de slynger en bugtning af
kroppen omkring det og klemmer til.
På billedet til venstre - hvor prinsessen hvæser ad mig - kan
man også ane luftrøret i bunden af mundhulen. |
|
Når et bytte
sluges skubbes luftrørets åbning helt ud af munden, så slangen
kan ånde under nedsvælgningen.
Til højre kan
man se, hvordan det ser ud, når den sidste del af en voksen
rotte forsvinder i dybet.
Prinsessen er
ikke farlig for mennesker, og kvælerslanger er bløde, glatte og
muskuløse at røre ved. Det er en helt speciel, lækker
fornemmelse, som alle bør unde sig selv.
På Vestre Hus er det dog helt frivilligt, om man vil prøve at
kæle med slangerne. Det er ikke alle besøgende, der har lyst. |
|
 |
|
|
 |
|
 |
|
Denne slangeknude er to rosenboaer om én
mus. |
|
|
|
Slangerne
her er mexikanske rosenboaer. De ligner
bolsjestænger, de er lækre at røre ved, og de er
særdeles fredelige.
Boaerne
fodres med mus, som fanges i skuret. De får levende
mus, for de er rigtigt gode til selv at aflive dem. |
|
 |
|
|
Rotterne er jo egentlig
slangefoder, men ikke alle rotter bliver
spist. Gandi her var engang centrets kælerotte, og
hun fik lov til at løbe løs. |
|
 |
|
Rotter har været
domestiseret til laboratoriebrug i utallige generationer, hvor man
selvfølgelig har avlet på omgængelighed og godt temperament. Dette,
i sammenhæng med rotters nysgerrighed, sociale adfærd og relativt
høje intelligens, gør dem til aldeles glimrende kæledyr. Man skal
bare aldrig glemme at holde deres formering under kontrol. Ellers
drukner man hurtigt i rotter.
Pædagogisk finder jeg det vigtigt at vise de besøgende på centret,
at rotter hverken er onde eller ulækre dyr. Men det er dyr, som der
er god fornuft i at holde under kontrol, fordi de lever på en måde,
der er i konflikt med menneskets interesser. |
|
 |
 |
|
Gandi blev en gang meldt til kommunen,
fordi hun rendte rundt udenfor - og nogle børn havde leget med
hende. Jeg fik dog forhindret, at der blev udlagt gift i den
anledning. |
|
|
Plebsen var en
musvitunge, som blev håndfodret og som blev utroligt tam. Den var er
meget fornøjeligt bekendtskab.
Plebsen fløj
hjemmefra under en ferie i Jylland. |
|
 |
|
 |
|
 |
Den ægte basilisk fra Costa Rica
var god at have som modstykke til den
mytologiske basilisk i
kælderen, men den holdt desværre kun 4 år.
Basilisker er kendt for at kunne løbe utrolig hurtigt.
De kan bl.a. løbe på vandet, og bliver derfor også kaldt
Jesus-øgler. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
Knælere har der
også været på centret.
Det er nogle fascinerende rovdyr. De fanger deres bytte ved et
lynhurtigt angreb med de tornede forben, og de æder byttet
levende. Der findes ikke fritlevende
knælere i
Danmark. Når knælerne
bliver voksne, får de vinger. |
|
Vandrende pinde
findes heller ikke i den danske natur, men mange
arter er lette at holde i fangenskab.
Disse store Vandrende pinde (Heterropteryx dilata) fra Malaysia ligner
noget fra en science fiction film. Det kan jeg slet
ikke stå for.
|
 |
|
 |
|
 |
|
Pindene lever af brombærblade. Til
venstre ses en af de store grønne hunner
ombejlet af to brune, vingede hanner. |
|
 |
|
|
|
Tokai-gekkoens
hovedopgave har været at rydde op i de mange kakerlakker. Den
gør sit bedste, men det er en stor opgave! |
 |
|
 |
|
Gekkoer er meget specialiserede øgler. De fleste
er nataktive og deres hud er tynd. De er i stand til at løbe -
hurtigt - på vægge og sågar lofter, og de har store
øjne uden øjenlåg. (Enkelte primitive arter har dog øjenlåg og
almindelige fødder.) |
 |
 |
|
Ovenfor se en gekkofod og en gekkotå. Når gekkoer
kan løbe på lodrette flader skyldes det ikke at de
har sugekopper på tæerne, men derimod lameller med
millioner af umådeligt tynde hår. |
|
|
|
|
|
|
|
I akvariet har vi også
haft flodkrebs, men de danske flodkrebs klarer dårligt
varmen indendørs. |
|
 |
 |
|
| Hønsene på Vestre Hus
udskiftes tit, for det hænder at ræven lægger vejen forbi. Her er
nogle af de tidligere høns. Til venstre prinsessehønsene Askepot,
Snehvide og Guldlok. |
| |
|
| |
|
| |
|
Kamæleoner |
|
|
|
Kamæleoner
er fantastiske dyr, men det er nu ikke så meget deres evne til
at skifte farve, der er fascinerende. Det gør mange andre dyr
bedre end kamæleoner (fisk, frøer og blæksprutter). Det er
kamæleonernes byttefangst, der forbløffer. Mens dyrene traver
langsomt rundt i terrariet, drejer deres kublede øjne hele tiden
rundt - uafhængigt af hinanden - i søgen efter bytte. Får de øje
på en flue eller en edderkop rettes begge øjne mod byttet og
tungen, der er længere end kamæleonens krop, skydes ud med
lynets hast. Herefter trækkes tunge og bytte ind i munden. |
 |
 |
| Fødderne er
også sære. Tæerne er vokset sammen 2 og 3, så foden danner
en gribeklo. |
|
|
|
|
|
|
Vandrende pinde findes
ikke vildtlevende i tempererede egne, men mange arter er
lette at holde i fangenskab. Denne herlige art
(Peruphasma schultei)
lever kun
vildt i et meget lille område i det nordlige Peru. I
fangenskab er den ganske tilfreds med at æde liguster. Den
har fine røde signalvinger. Den er giftig at spise. |
|
|
 |
|
|
 |
|
Til venstre
laves fine nye peruvianske pinde, og nedenfor ses et
vandrende blad. Sådanne har vi også. |
|
 |
|
| |
|
|
| |
 |
 |
 |
| Ålen Egon gik en tid i
akvariet i skolestuen, men han var irriterende, fordi han åd
alt, hvad der ellers kom i akvariet, og fordi han altid gemte
sig i bundlaget, så i maj 2012 satte vi ham fri i søen. |
 |
| I efteråret 2017 blev to
axolotler sat i akvariet. Disse sære salamandre, der
bliver på larvestadiet - med ydre gæller - hele
livet. Derved bevarer den også salamanderlarvers
evne til at regenerere store dele af kroppen, såsom
ben og hale. |
|
 |
|
 |
|
| |
Tilbage til
nulevende dyr på Vestre Hus |
|
 |
Tilbage til hovedsiden |
|
|
|
|
|
