Bæger

Skivesvampe

Ikke alle svampe er hat- eller konsolformede. Nogle er bægerformede og danner sporerne nede i hulningen. Det er ascomyceter.

Gullig Pokalbæger (Tarzetta catinus) øverst og Gulmælket bægersvamp (Peziza succosa) nederst.

Leverbrun bægersvamp (Peziza badia) - den er nem. Den er simpelthen så leverbrun.

Bægersvampe er sæksporesvampe (ascomyceter), hvilket betyder, at sporerne dannes inden i nogle lange, sæklignende celler. Rigtige paddehatteformede paddehatte er basidiesvampe, som danner sporerne oven på cellerne.
De fleste bægersvampe udskyder sporerne aktivt, når luftfugtigheden stiger.
Man kan fremprovokere denne sporeafgivelse ved at ånde på svampen. Udskydningen kan både høres og ses. Det ser ud som om svampen ryger.

Orangebægersvampen (Aleuia aurantia) er ikke til at tage fejl af. Den optræder om efteråret og tit på ryddet jord. På engelsk hedder den "Orange peel fungus" (Appelsinskalsvampen), og det kan man jo godt forstå. Den ligner noget, som er blevet smidt i skovbunden. Den er ret almindelig.

Ved-bægersvamp (Peziza micropus) kan gro udbredt på gamle stammer.

En anden smuk, farvestrålende bægersvamp er Krølhåret pragtbæger (Sarcoscypha austriaca). Den kan findes på mosbegroede pilegrene tidligt om foråret.

Nogle bægersvampe har ikke bevaret den oprindelige opbygning.
Æsel-ørebægersvampen (Otidea onotica) er blevet bemærkelsesværdigt øreformet, mens Stor Foldbæger (Discina perlata) har bøjet bægeret bagover omkring tilløbet til en stok.
Stor Foldbæger (ovenfor) skulle smage fint efter afkogning, selv om den i frisk tilstand ligner en hundelort.

Pokal-foldhat (Helvella acetabulum) ligner en bøgersvamp på stilk - Elastikfoldhattet (Helvella elastica) har foldet bægeret ned.

Kruset foldhat (Helvella crispa) har foldet bægeret rodet ud over stokken, mens morklerne har arrangeret det udkrængede bæger i en nydelig bikageagtig struktur. Morklerne er forårssvampe og særdeles velsmagende. Ovenfor til højre ses en Hættemorkel (Morchella semilibera).
Nedenfor er det Keglemorkel (Morchella conica), som gror i nåleskov. Den dukker undertiden op i haver, hvor dens mycelium er fulgt med træflis importeret fra Sverige. Den smager fint men er noget omstændelig at rengøre.

Skivesvampene er småsvampe - tit må man have luppen frem. De gror ofte på gamle grene eller andre plantedele.

Her ses to arter af Skjoldbæger (Scutellinia sp.) - den ene på ler, den anden på træ. Den har lange øjenvipper.

Prikbæger (Ascopolus furfuraceus) gror på ekskrementer fra planteædende dyr. Her er det muselorte.

Både Gulskive (Bisporella citrina) og Gul stilkskive (Hymenoscyphus virgultorum) er almindelige på grene sent på året.

Hassel-Læderskive (Encoelia furfuracea) findes på henrådnende hasselgrene i det tidlige forår.

På kogødning kan man naturligvis finde møgbæger (Coprobia granulata).

Hvis man kikker under barken på gamle løvtræsstubbe, vil man ofte finde mængder af bittesmå grå skivesvampe. Det er Gråbæger (Mollisia sp.)

Ædelgran-frynseskive (Lachnellula calyciformis) er almindelig på våde grene af ædelgran.

Bleg bævreskive - Neobulgaria pura - findes på bøg. Den bliver med alderen mere uformelig. Den hører til de store skivesvampe.

Her en mere underlig skivesvamp, nemlig Rødlilla sejskive (Ascocoryne sarcoides), som gror i mængde på gamle stubbe. Den venstre er meget ung.

Stor sejskive (Ascocoryne cylichnium) ligner, men er større.

Til højre er det den vingummiagtige Afsmittende topsvamp (Phaeobulgaria inquidans), som gror på eg og bøg. Den giver sorte fingre.

Ravsvampen (Leotia lubrica) er en sjov lille sag, som undertiden kan findes i mængde på fugtig jord.