|
Ikke alle svampe er hat- eller
konsolformede. Nogle er bægerformede og danner sporerne nede i
hulningen. Det er
ascomyceter. |
|
 |
|
Gullig Pokalbæger
(Tarzetta catinus) øverst og Gulmælket bægersvamp (Peziza succosa)
nederst. |
|
|
 |
|
 |
|
Leverbrun bægersvamp (Peziza badia)
- den er nem. Den er simpelthen så leverbrun. |
|
|
 |
|
|
Bægersvampe er sæksporesvampe (ascomyceter),
hvilket betyder, at sporerne dannes inden i nogle lange, sæklignende celler. Rigtige paddehatteformede paddehatte er basidiesvampe,
som danner sporerne oven på cellerne.
De fleste bægersvampe udskyder
sporerne aktivt, når luftfugtigheden stiger.
Man kan fremprovokere denne sporeafgivelse ved at ånde på svampen.
Udskydningen kan både høres og ses. Det ser ud som om svampen
ryger. |
| Orangebægersvampen
(Aleuia aurantia) er ikke til at tage fejl af. Den optræder om
efteråret og tit på ryddet jord. På engelsk hedder den "Orange peel fungus" (Appelsinskalsvampen), og det kan man jo godt
forstå. Den ligner noget, som er blevet smidt i skovbunden. Den
er ret almindelig. |
|
 |
|
| Ved-bægersvamp (Peziza micropus) kan gro udbredt på
gamle stammer. |
| |
 |
|
|
 |
| |
|
En anden smuk, farvestrålende
bægersvamp er Krølhåret pragtbæger (Sarcoscypha
austriaca). Den kan findes på
mosbegroede pilegrene tidligt om
foråret. |
|
.jpg) |
|
|
 |
 |
|
Nogle
bægersvampe har ikke bevaret den oprindelige opbygning.
Æsel-ørebægersvampen (Otidea onotica) er blevet
bemærkelsesværdigt øreformet, mens Stor Foldbæger (Discina
perlata) har bøjet bægeret bagover omkring tilløbet til en stok.
Kruset foldhat (Helvella crispa)
har foldet bægeret rodet ud over en stok - og morklerne har
arrangeret det udkrængede bæger i en nydelig bikageagtig
struktur. |
|
|
Morklerne er
forårssvampe og særdeles velsmagende. Nedenfor til højre ses en Hættemorkel (Morchella semilibera).
Stor Foldbæger smager også fint efter afkogning, selv om den i
frisk tilstand ligner en hundelort. |
|
|
 |
|
|
|
Skivesvampene er småsvampe - tit må man
have luppen frem. De gror ofte på gamle grene eller andre plantedele. |
|
 |
|
Her ses to arter af Skjoldbæger (Scutellinia
sp.) - den ene på ler, den anden på træ. Den har lange øjenvipper. |
|
 |
|
 |
|
Prikbæger (Ascopolus
furfuraceus) gror på ekskrementer fra planteædende dyr. Her er det
muselorte. |
|
 |
|
 |
 |
|
Både Gulskive (Bisporella citrina)
og Gul stilkskive (Hymenoscyphus
virgultorum) er almindelige på grene
sent på året. |
 |
 |
| På kogødning kan man
naturligvis finde møgbæger (Coprobia granulata). |
|
|
Hvis man kikker under barken
på gamle løvtræsstubbe, vil man ofte finde
mængder af bittesmå grå skivesvampe. Det er
Gråbæger (Mollisia sp.) |
|
|
|
|
 |
| Ædelgran-frynseskive (Lachnellula calyciformis) er
almindelig på våde grene af ædelgran. |
|
.jpg) |
|
|
 |
| Bleg bævreskive -
Neobulgaria pura - findes på bøg. Den bliver med
alderen mere uformelig. Den hører til de store
skivesvampe. |
 |
|
|
|
 |
 |
|
Her en mere underlig skivesvamp, nemlig
Rødlilla sejskive (Ascocoryne sarcoides), som gror i mængde på gamle
stubbe. Den venstre er meget ung. |
| Stor sejskive (Ascocoryne
cylichnium) ligner, men er
større. |
 |
| |
| Til højre er det den
vingummiagtige Afsmittende
topsvamp (Phaeobulgaria inquidans), som gror på eg og
bøg. Den giver sorte fingre. |
|
 |
|
|
|
