Bredblad

Spanskgrøn bredblad har tydelig ring, som farves mørk af de gråbrune sporer. Den er almindelig i skoven.
Spanskgrøn bredblad (Stropharia aeruginosa) bliver ofte - på grund af farven - anset for at være giftig. Det er den ikke. Svampe viser ikke deres giftighed, da de ikke er giftige med vilje. De stoffer, der er giftige for os, indgår blot naturligt i svampenes stofskifte. Derfor virker de også ofte langsomt. De er ikke beregnet til at afskrække en angriber.
Men hvorfor synes vi egentlig at den spanskgrønne farve ser giftig ud? Tjaaa, i hvert fald findes en meget giftig kobberholdig maling af samme farve, som i dag er forbudt, men som engang var almindeligt anvendt til malerier og tapeter. Måske har vor viden om denne farves giftighed spredt sig ned gennem generationerne!?

Spanskgrøn ovenfor, blågrøn  til højre.

Den blågrønne (Stropharia caerulea) kan godt have samme farve som den spanskgrønne, men ringen er flygtig.

Nordisk bredblad (Stropharia hornemannii). Denne er meget meget lys, normalt er den grå eller rødlig. Men det viser kun, at man ikke udelukkende kan bestemme svampe efter farven. Denne varierer ofte meget. Man skal se på artens vigtigste karakterer, som de fremgår af en nøgle.

 
Halvkugleformet bredblad (Stropharia semiglobata) gror på gødning.

 

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe