Bruskhatte er
generelt ret kedelige små svampe med sej stok. Men et par stykker
er alligevel sjove nok til at man gider bukke sig efter dem.
Bruskhatte
er små seje svampe. Se bare denne
nålebruskhat. Man kan folde den og mase
den sammen - og vupti, folder den sig ud
igen.
Stor løgbruskhat (Marasmius
alliaceus) lugter så stærkt af hvidløg, at man kan finde den
ved hjælp af lugtesansen. Den kan spises som krydderi, men dens
smag er absolut gennemtrængende.
Løgbruskhatten står i bøgeskoven.
Stinkende bruskhat (Micromphale
foetidum) herover gror i flok på
træ. Den er radiærtstribet helt ind
til midten og lugter lidt af prut.
Elledans bruskhat (Marasmius
oreades) er almindelig i græsplæner, hvor den danner
hekseringe - eller ringe efter elverdans.
Hatten smager fint krydret og er god til suppe og
sovs. Man spiser ikke stokken. Den er for sej.
Den lille Nåle-bruskhat (Micromphale
perforans) - overfor og til højre - kan være helt enormt almindelig i
granskoven. Hver af de små sorte stokke ender i en grannål.
Hjulbruskhat (Marasmius
rotula) fra bunden af
bøgeskoven.
Koglebruskhatten (Baeospora myosura)
gror altid på kogler, og
ofte på kogler, der er
begravet et stykke under
overfladen. Så ser man
sådan en gruppe svampe,
kan man regne ud, at der
ligger en begravet
kogle.
Gran-koglehat ligner,
men den har ikke så
tætte lameller.