dunhammer

Dunhammer (Typha)

To arter af dunhammer er almindelige i Danmark. Det er Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) og Smalbladet dunhammer (Typha augustifolia). Den bredbladede er den almindeligste.

Dunhammer er nogen ejendommelige sumpplanter. De hører til de enkimpladede planter, som græs og liljer, men de har deres egen familie: dunhammerfamilien. I hver blomstrestand - kolbe - er samlet tusindvis af så bitte blomster. Det er hun-blomsterne, der sidder nederst og danner den brune filt. Ovenover er hanblomsterne samlet, med de forsvinder hurtigt. Hunblomsterne er tretallige, meget simple og bestøves af vinden.

De befrugtede hunblomster danner en lille nød, som sidder på en lang stilk beklædt med hår: fnok. I løber at vinteren løsner stilkene sig og kolben eksploderer lige så stille.
Til sidst ligner kolben en candyfloss i offwhite.

Mange nødder.	En enkelt nød.

Når nødderne flyver fra kolben bliver den lange fnok let viklet ind i alt muligt. Her er en busk pakket ind.

Dunhammerne har lange linieformede blade, som i deres nederste del er foldet rundt om den stive stængel, der bærer kolben. Bladene er forsynet med luftfyldte hulrum. Det holder dem flydende på vandet og sørger for lufttransport til de neddykkede rødder.

Dunhammerplanten har en rodknold, hvorfra der udgår mange, vandrette jordstængler, fra hvilke de blomsterbærende stængler vokser op. Denne vækstmåde betyder, at dunhammerplanter i vandkanten stødt og roligt, år for år, vil arbejde sig længere og længere ud i vandet, for til sidst at lukke sig over søen. De danner hængesæk.

Jordstænglerne kan let hives op af vandet, hvorefter de kan skrælles og koges. Om foråret indeholder de en masse oplagret stivelse, og de smager mildt og behageligt. Men de er svære at skrælle.

Her er det en bevoksning af smalbladet dunhammer i en mose. En hel folk soldater med lanserne i vejret.