|
Skæve (excentriske) træboende bladhatte
(lamelsvampe)
Svampe med lameller, hvor stokken sidder i siden
af hatten eller mangler. |
| Kliddet
Epaulethat (Panellus
stipticus) er
talrig sidst på året. Den kan ikke spises. Lamellerne er gule. |
|
 |
 |
|
Kliddet epaulethat gror overalt
på ege-stubbene i Ravnsholt skov. Nogle stammer af denne
svamp udsender lys, men desværre ikke de svampe, der gror i
Danmark. |
 |
|
Østershattene (Pleurotus ostreatus), som kan findes fra oktober til december,
især på
gamle bøge-stubbe og stammer, er spiselige. Det er
dog en ret sej svamp uden kraftig smag.
Farven er
grå til gråbrun, stokken randstillet og hvid, hatranden
indrullet, lameller nedløbende og hvide. |
|
|
|
 |
|
Sildig
epaulethat (Panellus serotinus) - med gule
lameller og filtet stok - til venstre.
Østershat med hvide, nedløbende lameller til
højre. |
|
 |
 |
|
 |
 |
|
Østershat i spidsen af en død
pilegren. Disse er ikke længere så fint grå. De har fået
frost. |
|
 |
| Mild
epaulethat (Panellus mitis) er en lille nydelig
prinsessefarvet svamp, som man finder på pinde sidst på
året. |
|
|
Muslingesvampe
mangler stok. De er almindelige på smågrene.
|
 |
| Blød
muslingesvamp (Crepidotus mollis) ovenfor og
Forskelligformet muslingesvamp (Crepidotus
variabilis) - afbildet fra undersiden - til
højre. |
|
 |
|
|
Anis-savbladhat |
|
 |
|
 |
Anis savblad (Lentinellus
cochletus)
vokser på gamle stubbe og lugter af anis. Lamellerne er
savtakkede. Den er spiselig, men smager specielt.
Ovenfor ses et ungt og et gammelt eksemplar. |
|
|
Kløvblad
(Schizophyllum commune) er en sjov, lodden læderagtig svamp,
som mest gror på ret tørre pinde. |
|
 |
 |
|
Kløvblad er formodentlig den
svamp, der på verdensplan har den største udbredelse. Den
gror overalt, hvor der er noget at gro på. Man har indsamlet
denne svamp overalt på kloden og dyrket den i laboratoriet,
hvorved man er blevet forsikret om, at det er den samme art
overalt. På den måde har man også fundet ud af, at der hos
denne svamp findes mindst 28.000 forskellige køn! - Du kan
læse mere om svampenes ejendommelige sexliv
her. |
|
 |
Denne svamp er ikke nært
beslægtet med andre bladhatte. Lamellerne er kløvede, og i
tørt vejr ruller randene tilbage og lukker svampen (til
højre). I fugtigt vejr åbner den sig igen, gror videre og
laver nye sporer.
Denne svamp kan i sjældne tilfælde - svigtende immunforsvar
- angribe mennesker. Den spirer simpelthen i luftvejene på
svækkede mennesker, og har endog dannet frugtlegemer i næsen
på en lille pige. |
|
|
|
