|
|
| Gederams har firtallige, let
uregelmæssige blomster. Det er en rigtig skovplante, som danner tætte
bestande i skovrydninger. |
|
|
Kikker man nøjere på en blomsterstand
kan man se, at blomsterne springer ud fra neden. Neders sidder frugter,
derover gamle blomster, så nye blomster og øverst knopper. De
nyudsprungne blomster er hanlige. Man kan se støvknapperne stritte ud.
Siden bliver de hunlige. Man kan se de fint snoede støvfang. Men hvorfor
nu det?
Hvis man kigger på de insekter, som besøger blomsterne
(Humlebier og bier) starter de som regel nederst i blomsterstanden, og
flyver så opad i spiral, mens de besøger de blomster, de kommer forbi på
vejen. Når de når toppen af blomsterstanden flyver de videre til bunden
af en ny blomsterstand. - Det betyder, at de vil bringe pollen fra de
øverste hanlige blomster videre til en hunlig blomst på en anden plante.
Derved undgås selvbestøvning, som giver indavl. |
 |
Gederams (Chamaenerium), blomstrer i juli og august. Den er ikke værd at plukke til buketter, for den holdes
oppe af saftspændingen, så den visner
næsten omgående i en vase; men læg mærke til hvor den står, så den kan findes igen
til foråret. De unge skud smager nemlig fortrinligt. Se opskrift
her.
Man skal dog være opmærksom på, at alting forandrer sig i en skov.
Gederamsen dukker op et par år efter, at der er blevet fældet, for da er
jorden lys og næringsrig. Senere bliver den skygget væk. - Planter med
en sådan livsform må være gode til at sprede sig, så de er på pletten, når
muligheden byder sig, og gederamsens frø har netop fnok (flyvehår) og svæver
langt omkring. |
 |
 |
 |
| Gederamsens frugter er kapsler, som åbner sig
som 4 klapper, når de tørrer ud. Inden i ligger de utallige små
frø med en hvide fnok på rad og række - som små fine fugle,
parat til at flyve. Mere om frøspredning
her. |
|
|
|
|
