|
|
Tagrør (Phragmites
australis) er en op til 3 meter høj græs, der gror ved
søer og åer og på våde enge, og som
ofte gror langt ud i vandet og
kvæler alt andet, samt stjæler
vandspejlet. Men det er en meget
smuk græs. Ovenfor ses den
kobberlilla blomsterstand under
blomstringen og siden som frøbærende.
Australis betyder sydlig, men tagrør
har nu en stor udbredelse og findes
nu langt mod nord. |
|
 |
|
|
Fed
krybende jordstængel, som bringer
tagrøret vidt omkring. |
|
 |
|
|
Om vinteren
dør de øvre dele og bladene falder af
stænglerne. De døde strå bliver dog stående,
og bliver de ikke høstet til tagtækning, vil
de året efter støtte de nye strå. |
|
|
|
|
Bladene vokser fra et
knæ og er i starten viklet om stænglen og om hinanden.
Der hvor et blad er viklet om knæet ovenfor deformeres
det en smule. Derved opstår "bidemærkerne" på bladene, som ellers
tillægges
smådjævle.
|
 |
 |
|
Når tagrørenes
frøstande ser så lodne og sølvskinnende ud,
er det fordi småaksenes akse er besat med
lange tynde tråde. De kan føre frøene med
vinden, men ofte modnes frøene slet ikke, og
planterne spredes kun vegetativt via
jordstængelstykker. |
|
 |
 |
 |
|
Tagrør har
ingen skedehinde, men i stedet en krans af
hår. Derved kan man altid kende tagrør fra
rørgræs, som den ligner, når den ikke
blomstrer. |
|
Om efteråret er
tagrørene fulde af
bladlus. Det er blommebladlus, da de om
vinteren er på blommetræer. |
|
|
