Bævresvampe

Bævresvampe - og andre bævrende svampe.

Bævresvampene er underlige vingummiagtige svampe. De fleste finder man sidst på året. De tørrer ind til seje hinder i tørt vejr, men bliver géléagtige igen efter regn.

Alm. bævretop (Exidia plana) ligner krøllede vingummier. Eller Gajoler. På engelsk hedder den "Witches' butter" - heksesmør. Denne svamp er meget almindelig på døde træer. Her sidder den på bøgebark. Nedenunder den sidder hårde kuljordbær.

Ege-Bævretop (Exidia glandulosa) er noget større og har en nupret underside (billedet til højre). Den findes på forskelligt løvtræ.

Gran-bævretop (Exidia pithya) danner sammensmeltende hinder på gran. Almindelig.

Hvidlig Bævretop (Exidia thuretiana). Starter som mindre klatter, men gror ofte sammen til større plamager, som kan blive laksefarvede i midten. Englænderne kalder den "White brain" - hvid hjerne.

Klar bævretop (Exidia nucleata) med hvide kerner.

Judasøre (Auricularia auricula-judae). Også nedenfor.

Judasøre findes mest på hyld. Disse judasører er set nedefra.
Denne svamp skulle ifølge overleveringen første gang være vokset frem dér, hvor Judas øre ramte den hyld, som forræderen hængte sig i. Judasøre kan spises, f.eks. i supper eller strimlet i ris. Oplevelsen ligger mere i den særegne bruskede konsistens end i smagen, som ikke er ret kraftig. Svampen kan ikke steges. Se nedenfor.

Hvis man lægger judasøre på panden, svulmer den op som en ballon. Når der går hul på den, kan den hoppe højt i vejret. Efter stegningen er svampen uspiselig!


Judasøre kan tørre helt ud i tørt vejr, for atter at vækkes til live i regnvejr.

Liden guldaffel (Calocera cornea) - gror på træ.

Alm. Guldgaffel (Calocera viscosa) - nedenfor - er tit almindelig i bunden af granskoven. Den gror på begravede pinde.

Gul Bævresvamp (Tremella mesenterica) vækker tit opsigt, når man støder på den på visne grene i vinterskoven. Den ligner vingummi, men den kan ikke spises. Den er almindelig. Det er også den nedenfor.

Nogle bævresvampe er meget hjernelignende. Kruset bævresvamp hedder på engelsk "leafy brain" (bladet hjerne) og Gul bævresvamp "yellow brain" (gul hjerne).

Gul bævresvamp vokser frem om vinteren, når vejret er mildt og fugtigt. Den lever parasitisk på myceliet af forskellige arter af voksskind.

Kruset bævresvamp (Tremella foliaceae), på løvtræ.

Bævretand (Pseudohydnum gelatinosum) gror på nåletræsstubbe. Den er ganske geleagtig, men på undersiden har den forøget den sporedannende overflade med en masse små hvide pigge.
Men det er altså ikke en pigsvamp. Denne svamp har blot fundet samme løsning på udfordringen med at gøre overfladen så stor som muligt. Til venstre ses piggene.

Smuk bævrehinde (Exidiopsis effusa). Bævrehinden dækker barkløse bøgegrene med et dugget gélélag. Det er en vintersvamp. Når man trykker på den, forsvinder duggen. Denne svamp sættes i forbindelse med fænomenet "nisseskæg" eller "håris".

Tåresvamp (Dacrymyces stillatus) findes på rådnende træ. Den er meget almindelig.


Afsmittende topsvamp (Phaeobulgaria inquidans), som giver sorte fingre, bævrer også, men den er ikke i familie med de andre bævresvampe her på siden. Det er en sæksporesvamp, hvilket betyder, at sporerne dannes på en helt anden måde end hos de andre svampe, som er basidiemyceter. En del svampebøger har ikke sæksporesvampe med. De to svampe nedenfor er også sæksporesvampe.

Bleg bævreskive (Neobulgaria pura), på løvtræ.	Violet bævreskive (Ascotremella faginea) ligner en hjerne.

Kølle-bævrerust (Gymnosporangium clavariiforme) er ikke en bævresvamp, selv om den bævrer! Det er en rustsvamp, og dem kender man ellers bedst som rustpletter på frugter og blade. Men bævrerusten danner bævrende, kølleformede bevoksninger på enebærgrene. Den har imidlertid værtsskifte - skifter værtsart - og findes i en mindre påfaldende form på blade af tjørn.