blækhatte

Blækhatte - Coprinus.

Blækhatte er hurtigt voksende, som oftest tyndkødede svampe, hvis hat enten bliver flydende eller visner hen ved modenhed. En del arter gror på gødning eller meget næringsrig jord. Sporerne er sorte.

Bredsået Blækhat (Coprinus disseminatus) - her omkring - er en yndig lille blækhat, som altid findes i rigelig mængde.
Den viser tydeligt blækhattenes karakteristika - hurtig vækst og hurtig henvisning.

Denne svamp formår at forvandle en mosklædt stub til et diminutivt bjerglandskab.


Glimmerblækhat (Coprinus micaceus) gror på træ. Den har navn efter de hvide skæl på hatten.

Skadeblækhat (Coprinus picaceus) i forskellige stadier. Denne nydelige svamp er almindelig i bøgeskoven, og kan tit findes langt hen på efteråret.

Skadeblækhatten flyder hen fra randen, så hele hatten forvandles til er tyktflydende væske. Med denne væske spredes sporerne.

Til højre ses de filtlignende pletter på hatten. De dækker hele hatten, mens den er helt ung.

Alm. Blækhat (Coprinus atramentarius) - ovenfor - i hurtigt forfald, og Stor parykhat (Coprinus comatus) til højre. Parykhatten har fastsiddende hvide skæl på hatten, så den minder om en britisk dommerparyk. Den helt til højre er for gammel til mad, men de andre er fine.

Parykblækhatten er spiselig, og let at kende, mens den almindelige blækhat er uspiselig i vor kultur, da den har antabusvirkning.

Hjulblækhat (Coprinus plicatilis)

Ung og gammel Mødding-blækhat (Coprinus cinereus).

Mange blækhatte er særdeles flygtige. Ovenfor ses således Dunstokket blækhat (Coprinus lagopus) i to stadier. Det tager kun et par timer for denne svamp at modnes.


Til venstre en Hus-blækhat. Navnet dækker en hel gruppe nært beslægtede arter, som ikke er sådan til at kende fra hinanden. Denne svampegruppe danner undertiden et rødbrunt, groft mycelium på træ, som det der ses til højre og nedenfor. Det ligner nærmest vissent mos. Denne dannelse kaldes et ozonium. Funktionen kender jeg ikke.