Blødere poresvampe

Birkeporesvamp (Piptoporus betylinus) er meget almindelig på død birk. Hvis den spirer frem på oversiden af en stamme, kan den imidlertid en tid se ganske ejendommelig ud.

Birkeporesvampen er ret blød, men meget sej.

Undersiden af en birkeporesvamp med små pigge mellem porerne.
Unge birkeporesvampe er ganske bløde og velegnede som nålepuder. De skulle forhindre nålene i at ruste. Man kan lave søde små pindsvin, hvis man giver svampene hoveder og ben af træperler sat på tandstikker.

Labyrintsvampe.

Hos labyrintsvampene er porerne ikke runde, men er trukket ud så de danner labyrintiske gange.
Egens labyrintsvamp (Daedalea quercina) - herover og til højre
Den gror altid på gamle egestubbe og stammer, og den bliver undertiden rødlig eller violet som gammel.
Rødmende Læderporesvamp  (Daedaleopsis confragosa). Den hed tidligere Teglfarvet labyrintsvamp, hvilket var meget lettere at huske!
Denne svamp har også labyrintiske porer, og har det også med at blive rød eller lilla.
Når man trykker på porerne på en frisk svamp rødmer de kødfarvet og klædeligt.

Blød begporesvamp (Datronia mollis) har kun en smal, grå, udragende hatrand, men undersiden er et vidunder i miniformat. Med formationer som i en drypstenshule.
De næste poresvampe er ikke helt så hårde, men meget seje.
Fyrrens korkhat (Gloeophyllum sepiarium) gror ofte oven på væltede stammer og bliver helt cirkulær. Den gror også på gran. Mens den gror er den smukt orangebrun med lys rand. Porerne er lamellgnende.
 
Gran-tjæreporesvamp (Ischnoderma benzoinum) Løv-tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum)
Hos begge disse svampe fortsætter porelaget et godt stykke nedenfor hatten, helt tilvokset træet. Løv-tjæreporesvamp er sjælden. Denne gror på en stamme i Suserup Skov.
 
Svovlporesvamp (Laetiporus sulphureus) - en af de få spiselige poresvampe. Den lyser op på løvtræ-stammer allerede i juni.
  Svovlporesvamp skæres i skiver, vendes i mel, æg og rasp og steges gylden i olie. Den smager som saftig kylling. Den er virkeligt velsmagende!
Pudeporesvamp (Gloeophyllum odoratum). Lugter godt, men er ikke spiselig.
Brunporesvamp (Phaeolus schweinitzii). Ung og gammel. En meget svampet svamp. Den kan bruges til farvning af garn.

Kødporesvampe er ganske bløde og våde. Her er det Bitter kødporesvamp (Postica stiptica). Den har tykt porelag og lugter syrligt. Mest på gran.
 
Blålig kødporesvamp (Postia caesia) er blød og lugter syrligt. Støvende kødporesvamp (Postia ptycogaster) er ret speciel, da den findes både i en kønnet og en ukønnet udgave.

Postia ptytogaster ukønnede stadium har en bedragerisk lighed med en myx.
Den ukønnede udgave er lodden og pudeformet og danner masser af lyst kanelbrune konidier ("sporer" med fuldt kromosomtal). På undersiden af disse puder dannes undertiden porer, i hvilke der dannes rigtige sporer. - Læs om svampesex her.

Kæmpeporesvamp - eller kæmpe knippeporesvamp (Meripilus giganteus). Findes ret almindeligt ved foden af gamle bøge. Den er ret blød og fibret og kan blive enormt stor.
Elle-spejlporesvamp (Inonotus radiatus) er en fin fibret poresvamp på el. Den hedder spejlporesvamp, fordi den brune poreflade se hvid ud, når man ser den fra en spids vinkel. Porefladen synes at blinke, når man vipper den i hånden.
- Det ses dog kun på friske svampe.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe