|
|
Ørnebregne
(Pteridium aquilinum)
Store områder af
Ravnsholt Skov er dækket af ørnebregner.
Det er en meget aggressiv bregne, som på dårlig jord kan
udelukke alle andre planter og de fleste dyr.
Ørnebregnen udskiller bl.a. cyanid under opvæksten, og stoffet Ptaquilosid, som
er kræftfremkaldende, gør den
stærkt giftig for de fleste dyr - og en del mennesker får
udslæt af dens saft. Samtidig gør bregnens tætte væv af
jordstængler i jordoverfladen det meget vanskeligt for andre
planter at spire op, hvor der gror ørnebregner. |
|
|
|
 |
|
En bladknop er to år om sin
udvikling under jorden, men kan så også skyde op til
over 2 meters højde på blot et par måneder. Disse to
billeder er taget samme sted i april og juni.
En vandring mellem de
mandshøje bregner er en eventyrlig oplevelse.
Mon her er dinosaurer? |
|
|
| Mangeløv |
|
|
 |
 |
|
Bredbladet mangeløv (Dryopteris
dilatata). |
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) |
|
 |
 |
Skovens
tuedannende bregner er hovedsageligt forskellige arter af
mangeløv. Mest bredbladet mangeløv (Dryopteris
dilatata) og Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas).
Bredbladet mangeløv har 3 gange fjersnitdelte blade med
ret brede afsnit, mens almindelig mangeløvs
blade er 2 gange fjersnitdelte og har ret smalle
afsnit. |
 |
|
Man kan dog
også finde fjerbregner (Athyrium
filix-femina) - til venstre. Denne bregne
ligner Alm. mangeløv, men dens blade er
finere og hele planten forekommer mere
elegant. Deraf navnet: filix-femina, den
kvindelige, hvor alm. mangeløv hedder
filix-mas, den maskuline.
Planterne kan
i øvrigt lettest kendes fra hinanden på
sporehushobene på bladenes underside. Se
nedenfor. |
|
|
På bladenes underside sidder
sporehushobe, som ofte er dækket af
et slør. I sporehusene
dannes sporerne. |
|
 |
Sporerne
spirer ikke til en ny bregne, med til en forkim, som er en lille tynd bladplade (billedet
nedenfor).
På forkimen dannes hanlige og
hunlige kønsorganer, og sædceller fra de hanlige
organer kan i fugtigt vejr svømme over til de
hunlige dele og her befrugte et æg. Af dette æg fremspirer en ny bregne.
Bregner blev tidligere anset for at have
overnaturlige evner, fordi de kunne formere sig
uden blomster. (Se
her). |
|
|
 |
|
 |
|
Sporehushobe under bregneblad.
Ovenfor umodne og modne, runde
sporehushobe på mangeløv - og nedenfor
fjerbregnens aflange hobe. |
|
|
|
 |
|
Til venstre
ses en
forkim. Det
er den
hjerteformede
plade
nederst.
Cellerne i
forkimen
indeholder
kun et
enkelt
kromosomsæt.
Planten der
skyder op
mod venstre
er den nye
bregne. Den
er dannet
ved
sammensmeltning
af et bregneæg og
en
bregnesædcelle
og har
dobbelt
kromosomsæt
- som vi
selv har.
Reduktionsdelingen
sker når
sporerne
dannes.
I gamle dage
mente man,
at bregnen
hade
magiske
blomster. |
|
|
.jpg) |
|
.jpg) |
Butfinnet
mangeløv (Dryopteris
cristata)
er en sjov
vintergrøn
bregne, med
seje
læderagtige
blade. Den
er ret
sjælden.
Det er den
eneste
danske
bregne, hvor
der er
forskel på
de fertile
og de
sterile
blade -
altså dem
med og uden
sporehuse.
De fertile
blade står i
midten og de
bliver høje
og har
vandrette
bladafsnit -
se planten
til venstre. |
|
.jpg) |
|
|
|
 |
|
Når nogle bregner danner
tuer, er det fordi de
har en lodret
jordstængel, som bladene
udgår fra. I
jordstænglen samles
næring, så bregnen kan
skyde hurtigt op om
foråret, hvor bladene
foldes ud som
"bispestave". De
næringsrige jordstængler
er giftige, men
om vinteren ædes de
gerne af rådyr, som
kan klare mosten. |
|
 |
|
|
|
Mens ørnebregnerne visner helt i løbet af
oktober, så står mangeløv-bregnerne grønne og
flotte hele november måned. De er derfor
velegnede til at fremstille små
dekorationsjuletræer. |
|
|
|
 |
 |
| Den lille
bregne Almindelig Engelsød (Polypodium vulgare) er almindelig på
skovgærderne. I modsætning til bregnerne ovenfor er denne
bregne vintergrøn. Den har vandrette jordstængler, så
den danner ikke tuer. Nedenfor ses et udsnit af en
bladunderside. Sporehushobene er uden slør. |
|
 |
|
Nedenfor ses
en sporehushob fra Alm. engelsød i stor
forstørrelse. De fleste sporehuse har smidt
deres sporer, kun to er endnu fulde.
Sporehusene er kugleformede, med en
rygradslignende fortykkelse langs siden. I
denne fortykkelse opbygges en spænding, som
pludselig sprænger sporehuset åbent, hvorved
sporerne bliver slynget ud. |
|
 |
 |
|
| Bregnerne
nedenfor danner heller ikke tuer. |
|
 |
 |
|
I egeskoven danner den smukke Tredelt egebregne
(Gymnocarpium dryopteris) nogle steder fine
lysegrønne tæpper om foråret. |
|
1.jpg) |
|
Dunet egebregne (Phegopteris
connectilis) er let
at kende på de to
nederste
bagudrettede
bladafsnit. |
|
2.jpg) |
|
 |
 |
|
Kær-dunbregne
(Thelypteris palustris) ses på mere lysåben
bund i moser og ved tørvegrave. |
|
|
|
 |
.jpg) |
|
Bregnen
Murrude (Asplenium ruta-muraria) er egentlig beregnet
til at gro på klippegrund, men af mangel på den slags
her i landet har den slået sig ned blandt sten i gamle
mure. Den er sjælden og fredet. I Allerød gror den
mellem stenene på
Bastruptårnet ved Bastrup Sø. |
|
|
Andre karsporeplanter |
|
Padderokker |
 |
|
|
Ulvefødder |
 |
|
| Andre |
 |
|
|
|
