bugsvampe

Bugsvampe
Svampe med sporer inden i. Støvbolde, bruskbolde, redesvampe og stinksvampe.

Hos bugsvampene dannes sporerne inden i svampen, hvor de som regel ligger mellem en masse elastiske tråde. Støvboldene åbner sig oftest med et lille hul i toppen, og når regndråber eller børn prikker til den modne svamp, ryger sporerne ud. Det ligner røg, men det er kun fordi der er så mange og de er så små. Støvboldenes videnskabelige navn: Lycoperdon, betyder "ulvefis", hvilket også er svampens folkelige navn mange steder.
De fleste kan spises som unge, mens de endnu er helt hvide indeni.

Støvbolde

Sortagtig støvbold (Lycoperdon nigrescens), har mørke pigge, der falder af og efterlader et bikagemønster. På fattig jord under gran og på heder.


Krystalstøvbold (Lycoperdon perlatum), er nok den almindeligste. Med små spidse skæl, som let falder af.

Pindsvinestøvbold (Lycoperdon echinatum) har lange hår på overfladen. Den findes mest under bøg på leret jord og er ikke så almindelig.

Højstokken støvbold (Calvatia excipuliformis) kan opnå en betydelig størrelse. Den er foldet på overgangen mellem stok og sporebeholder.

Pærestøvbold (Lycoperdon pyriforme). Denne støvbold er glat, og den findes oftest i tætte klynger på råddent træ.

Senere på året ser pærestøvbolden sådan ud

Kæmpestøvbolden (Langermannia gigantea) kan blive så stor som en fodbold. Svampen til højre er godt gennemgnavet af snegle, men der er stadig masser af god mad i den. Skær den i skiver og rist dem i smør. Den smager dejligt og mildt og har en fin cremet konsistens.

Bruskbolde.

Bruskbolde er også fulde af støv, men de åbner sig ikke med et pænt rundt hul, men sprækker i stedet i overfladen.

Almindelig bruskbold (Scleroderma citrinum) vokser altid på sur jordbund; og da en stor del af Ravnsholt Skov vokser på tørv, er denne svamp meget hyppig i skoven. Den kan ikke spises. Faktisk er den lettere giftig. Men den er fortrinlig som legetøj. Den modne svamp eksploderer nemlig i en sky af sporer, hvis den kyles mod et træ.

Svampens indre starter med at være hvidt, senere bliver det sort. Lugten er metallisk.

Bruskboldens overflade kan minde om havregryn i karamelsovs.

Stilket bruskbold (Scleroderma verrucosum) er også ganske almindelig.
Til venstre et par unge svampe, nedenfor nogen mere modne svampe.

Stjernebold
Stjernebolde er nogle sjove svampe, hvis yderlag åbner sig og bøjer tilbage, så den inderste bold løftes op. Formålet er at sporespredningen forbedres, når sporene pustes ud højere oppe. Sporenes ryger ud, når regndråber falder på bolden.
Stjernebolde er ikke almindelige.
Til højre er det stilket stjernebold (Geastrum pectinatum).

Nedenfor er det Frynset stjernebold (Geastrum sessile).

Stilkbovist.


Vinter stilkbovist (Tulostoma brumale) løfter også sin lille bold op på en lang stilk. Den gror i sand og er ikke almindelig.

Redesvamp.

Stribet redesvamp (Cyathus striatus) gror på jorden, hvor der ligger småpinde, og den kan være svær at få øje på første gang, men den er ikke sjælden. Som ung kan den godt minde om en lille lodden støvbold, men som den gror, åbner den sig i toppen, som dog i starten er dækket af et tyndt, papiragtigt låg.

Så kan man se ned i svampens indre, hvor sporemassen ligger samlet i nogle små æglignende kugler. Når det regner på svampen vil dråberne rive sporeklumperne (peridiolerne) med sig, når de sprøjter op af krukken. Systemet kaldes "splash cup", og det forekommer ikke at være en særligt effektiv form for sporespredning. Den man skal ikke gå i rette med naturen. Det virker åbenbart godt nok.

Krukkesvamp (Crucibulum levis) er beslægtet med redesvampen. Den ligner en lille bongotromme, før den åbner sig. Siden ryger låget af og vævet omkring peridiolerne nedbrydes.

Stinksvampe

Stinksvampene er også bugsvampe, men det er nogle af skovens mest ejendommelige væsener. De starter som hvide æglignende kugler i skovbunden. Hvis de skæres over, kan den inderste hvide del - den kommende stok - spises. Den smager lidt af frisk nød og jord. Den yderste geléagtige del kan anvendes som skønhedscreme........

Efter et par dages modning bryder svampen pludselig frem. Det er stokken, der strækker sig, og det tager kun et par timer.
Så bør man ikke have taget svampen med indendørs, for den stinker umanerlig rædsomt. Fluer finder dog lugten uimodståelig, og det er dem, der spreder sporestøvet, så vi kan få små nye stinksvampe.

Denne lille stinksvampeart hedder hundestinksvamp (Mutinus caninus)

Stinksvampens videnskabelige navn er Phallus impudicus, hvilket betyder uanstændigt kønslem. Dens folkelige navn er præstepik eller Provstindens trøst.


Man kan godt tage hekseæg med hjem og prøve at få dem til at vokse op i fangenskab. Men hold dem indespærret i et lukket glas. Den stank de udsender i et lukket rum - som f.eks. et klasseværelse - er ubeskrivelig. - Det er ikke til at sige, hvor lang tid der går. Nogle vokser op på et par timer, andre venter en uge, enkelte opgiver helt.


Blandt stinksvampe finder man med mellemrum interessante vanskabninger som svampene ovenfor.