|
Bugsvampe
Svampe med sporer inden i. Støvbolde, bruskbolde, redesvampe
og stinksvampe. |
|
 |
|
Hos bugsvampene dannes sporerne inden i
svampen, hvor de som regel ligger mellem en masse elastiske tråde.
Støvboldene åbner sig oftest med et lille hul i toppen, og når regndråber eller
børn prikker til den modne svamp, ryger sporerne ud. Det ligner røg, men
det er kun fordi der er så mange og de er så små. Støvboldenes
videnskabelige navn: Lycoperdon, betyder "ulvefis", hvilket også er
svampens folkelige navn mange steder.
De fleste kan spises som unge, mens de endnu er helt hvide indeni. |
|
 |
|
|
Støvbolde |
|
|
|
Sortagtig støvbold
(Lycoperdon nigrescens), har mørke pigge, der falder af og efterlader et
bikagemønster. På fattig jord under gran og på heder. |
|
 |
|
|
|
 |
 |
| Krystalstøvbold (Lycoperdon
perlatum), er nok den almindeligste. Med små spidse skæl, som let falder
af. |
|
|
Pindsvinestøvbold (Lycoperdon echinatum) har lange hår
på overfladen. Den findes mest under bøg på leret jord
og er ikke så almindelig. |
|
|
 |
|
|
|
|
Højstokken støvbold (Calvatia excipuliformis) kan
opnå en betydelig størrelse. Den er foldet på
overgangen mellem stok og sporebeholder. |
|
|
|
|
|
Pærestøvbold (Lycoperdon pyriforme). Denne støvbold er glat, og den findes
oftest i tætte klynger på råddent træ. |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Senere på året ser pærestøvbolden
sådan ud |
|
|
 |
|
Kæmpestøvbolden (Langermannia gigantea) kan
blive så stor som en fodbold. Svampen til
højre er godt gennemgnavet af snegle, men
der er stadig masser af god mad i den. Skær
den i skiver og rist dem i smør. Den smager
dejligt og mildt og har en fin cremet
konsistens. |
|
|
|
|
Bruskbolde. |
|
Bruskbolde er også fulde af støv, men de
åbner sig ikke med et pænt rundt hul, men sprækker i stedet i
overfladen. |
|
 |
|
Almindelig bruskbold (Scleroderma citrinum) vokser altid på sur jordbund; og da en stor del af
Ravnsholt Skov vokser på tørv, er denne svamp meget hyppig i skoven.
Den kan ikke spises. Faktisk er den lettere
giftig. Men den er fortrinlig som legetøj. Den modne svamp
eksploderer nemlig i en sky af sporer, hvis den kyles mod et træ. |
|
 |
|
Svampens indre starter med at være hvidt, senere bliver
det sort. Lugten er metallisk.
|
.JPG) |
| Bruskboldens
overflade kan minde om havregryn i karamelsovs. |
|
|
|
 |
|
Stilket
bruskbold (Scleroderma
verrucosum) er også ganske
almindelig.
Til venstre et par unge svampe, nedenfor nogen mere modne svampe. |
|
 |
|
Stjernebold
Stjernebolde er nogle sjove svampe, hvis yderlag åbner
sig og bøjer tilbage, så den inderste bold løftes op.
Formålet er at sporespredningen
forbedres, når sporene pustes ud
højere oppe. Sporenes ryger ud, når
regndråber falder på bolden.
Stjernebolde er ikke almindelige.
Til højre er det stilket stjernebold
(Geastrum pectinatum).
Nedenfor er det Frynset
stjernebold (Geastrum sessile). |
|
 |
|
|
 |
|
|
| Stilkbovist. |
|
 |
 |
| Vinter
stilkbovist (Tulostoma brumale) løfter også sin
lille bold op på en lang stilk. Den gror i sand og
er ikke almindelig. |
|
| Redesvamp. |
|
|
|
|
Stribet redesvamp
(Cyathus striatus) gror på jorden, hvor der ligger småpinde, og
den kan være svær at få øje på første gang, men den er ikke
sjælden. Som ung kan den godt minde om en lille lodden støvbold,
men som den gror, åbner den sig i toppen, som dog i starten er
dækket af et tyndt, papiragtigt låg. |
 |
 |
|
Så kan man se ned i svampens indre, hvor sporemassen ligger
samlet i
nogle små æglignende kugler. Når det regner på svampen vil dråberne rive
sporeklumperne (peridiolerne) med sig, når de sprøjter op af
krukken. Systemet kaldes "splash cup", og det forekommer ikke at
være en særligt effektiv form for sporespredning. Den man skal
ikke gå i rette med naturen. Det virker åbenbart godt nok. |
 |
 |
|
Krukkesvamp (Crucibulum levis) er beslægtet med
redesvampen. Den ligner en lille bongotromme, før den
åbner sig. Siden ryger låget af og vævet omkring
peridiolerne nedbrydes. |
 |
 |
|
|
|
|
Stinksvampe |
 |
Stinksvampene er også
bugsvampe, men det er nogle af skovens mest ejendommelige væsener. De
starter som hvide æglignende kugler i skovbunden. Hvis de skæres over,
kan den inderste hvide del - den kommende stok - spises. Den smager
lidt af frisk nød og jord. Den yderste geléagtige del kan anvendes som
skønhedscreme........ |
 |
|
 |
Efter
et par dages modning bryder svampen pludselig frem. Det er
stokken, der strækker sig, og det tager kun et par timer.
Så bør man ikke have taget svampen med indendørs, for den stinker
umanerlig rædsomt. Fluer finder dog lugten uimodståelig, og det er
dem, der spreder sporestøvet, så vi kan få små nye stinksvampe.
|
|
|
|
 |
|
Denne lille
stinksvampeart hedder hundestinksvamp (Mutinus caninus) |
|
|
|
Stinksvampens videnskabelige navn er Phallus impudicus, hvilket
betyder uanstændigt kønslem. Dens folkelige navn er præstepik eller
Provstindens trøst.
|
|
 |
 |
| Man kan
godt tage hekseæg med hjem og prøve at få dem til at
vokse op i fangenskab. Men hold dem indespærret i et
lukket glas. Den stank de udsender i et lukket rum - som
f.eks. et klasseværelse - er ubeskrivelig. - Det er ikke
til at sige, hvor lang tid der går. Nogle vokser op på
et par timer, andre venter en uge, enkelte opgiver helt. |
|
 |
 |
| Blandt
stinksvampe finder man med mellemrum interessante
vanskabninger som svampene ovenfor. |
|
|