Forårsblomster i skoven

Det er en stor fordel at begynde at bestemme blomster tidligt om foråret, hvor der ikke er så forfærdelig mange af dem.

Forårsblomster (april og maj)
Klik her for at se en printbar side med de mest almindelige forårsblomster i Ravnsholt Skov (udprintet på begge sider af et A4-ark, kan der blive en lille bog ud af det).

Hvid anemone
Anemoner tilhører ranunkelfamilien. Vi har 3 anemonearter - hvid, blå og gul. Den hvide er den mest nøjsomme, og derfor den eneste vi finder på den dårlige muld i Ravnsholt Skov.
Anemonen vender altid kronen mod solen. Denne bevægelse skyldes plantehormonet auxin, som dannes på skyggesiden af stilken og får cellerne her til at strække sig. Det er nemlig svært at få varme nok til at modne frø i den kolde, korte blomstringstid, som bøgen tildeler den lille blomst. Den hvide krone virker imidlertid som en parabol, der samler varmestrålingen i frøanlægget. Anemonen spredes dog også i høj grad ukønnet via de forgrenede jordstængler.

Anemonen oplever ofte snefald. Det skader ikke den seje lille blomst.
Anemonen er giftig, men frygt ikke. Den smager meget skarpt og indbyder ikke til overdreven indtagelse. Overtro og anemoner se her.

Som mange blomster lukker anemoner sig om natten for at beskytte frø-anlæggene. Dette sker ved at cellerne på kronbladenes ydersider strækker sig. Om morgenen er det så cellerne på indersiden, der strækker sig. Alt i alt bliver blomsten større og større under blomstringen.
Vorterod (Ranunculus ficaria) er en ranunkel, og har denne families skinnende gule blomster. Den blomstrer - som anemonen - allerede i april, hvor der ikke er mange bestøvende insekter, hvorfor frøsætningen er dårlig. Vorterod formerer sig derfor mest med yngleknopper, som sidder i bladhjørnerne.

Vorteroden holder af god muldjord. Rødderne er forsynet med knolde, som oplagrer næring, så planten kan komme hurtigt op om foråret. Disse knopper har givet planten navn, og været årsag til dens anvendelse i folkemedicinen.

Bukkar eller skovmærke (Galium odoratum) er en af de urter, der kommer tidligst frem. Den kan normalt findes allerede i marts, og i gamle dage blev fattigfolks børn sendt i skoven for at flette grønne kranse så tidligt som muligt. Også selv om de så måtte skrabe sneen til side først. Planten dufter dejligt af forår (kumarin) mens den tørrer. Den kan også bruges til snaps.
Planten tilhører de kransbladede, og i maj/juni blomstrer den med et væld af lette, hvide blomster.
Oprindeligt hed planten "bogarve", hvilket vil sige "den lille plante under bøg". Det er senere blevet forkortet til bukkar. Det er dette navn, der har været brugt på Sjælland.

Skovsyre (Oxalis acetosella)

 

Den ringe muld tiltaler til gengæld skovsyren (Oxalis acetosella - den betyder den lille sure), som danner tætte bevoksninger.
Skovsyre smager syrligt og friskt, og er især indbydende i april, hvor den sætter nye friskgrønne blade - og så skulle den gavne potensen.
Andre eventyr, se her.

Dette er skovsyre over det hele .....

Skovsyre tilhører surkløverfamilien. Frøene spredes aktivt. De bliver skudt ud af kapslerne.

Selv om skovsyren kun blomstrer om foråret, kan man finde modne kapsler hele sommeren. Det er fordi denne plante også laver hemmelige (kleistogame) blomster. Disse blomster er bøjet helt ned mod jorden og de åbner sig aldrig. De befrugter sig selv i det skjulte, og retter sig så op i lyset for at sprede deres frø.
Her ovenfor er det en moden kapsel, som er klar til at skyde sine frø ud.
Skovsyre er Danmarks mimose. Når man plukker et blad, bevæger småbladene sig ganske langsomt nedefter. Det er 20 sekunder mellem hvert billede.
Bevægelsen skyldes at der forsvinder vand fra nogle små led ved småbladenes grund. Denne bevægelse hjælper skovsyren med at holde på vandet i tørt vejr. Bladene er ikke så udsatte for fordampning når de hænger, som når de ligger vandret.
Håret Frytle (Luzula pilosa) er en forårsplanter, man bør kende for navnets skyld. Frytler tilhører sivfamilien, men de har flade blade. Denne plante er meget almindelig i skovbunden, og den blomstrer i april.

Milturten (Chryssosplenium alternifolium) blomstrer også i april.
Milturten er ikke almindelig i Ravnsholt Skov, for den holder af fugtig næringsrig skovbund. Men i en enkelt lille ellemose vest for midtervej vokser denne lille nydelige forårsblomst tæt.
Her bor der elverfolk - se bare her.

Bladene er miltformede, så ifølge signaturlæren skulle de være gode mod sygdomme i milten.

Den beskedne Desmerurt (Adoxa moschatellina), som har 5 små grønne blomster anbragt i en terning øverst på stænglen, findes også langs skovvejene i Ravnsholt Skov

- hvor man også ser den nydelige Guldstjerne (Gagea lutea). Prøv at sige det videnskabelige navn. Det lyder godt.

Krat-viol (Viola riviniana)

En del steder langs skovvejene står mange blå violer.
De bliver ofte plukket med en forventning om en livsalig duft, men hverken krat- eller skov-violer dufter. Det er de dybblå marts-violer - her til højre - der har duft, og dem ser man ikke i Ravnsholt Skov, men man kan støde på dem i Lille Ravnsholt.

 

Omkring midten af maj blomstrer liljekonval (Convallaria majalis). Og de dufter! De trives godt i den sure jordbund i Ravnsholt Skov, så mange steder danner de tætte blomstrende bestande. Liljekonvallen er giftig.

Også majblomst (Majanthemum bifolium) er en konval, som er almindelig på næringsfattig jord.
Den er giftig, som de andre konvaller.

 

Bingelurt danner tætte blankgrønne forårstæpper i muldrige skove. I Ravnsholt Skov er den ret sjælden, for jordbunden er for dårlig; men man kan finde den.
Denne plante er særbo, hvilket betyder at der er han- og hunplanter. På hunplanterne dannes de karakteristiske frugter, som har givet planten navn. Bingel betyder testikel, og i henhold til signaturlæren har man tidligere spist frugterne, hvis man ønskede drengebørn. Planten er dog lettere giftig.
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) lyser op i store flokke i egeskoven og i lyse skovkanter. Det er en nellike, som let kendes på de 5 dybt indskårne kronblade.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til planter